Barndommens og ungdommens stemme: Om Nils Malmros og filmene "Lars Ole, 5.c", "Kundskabens træ" og "Kærestesorger"
Forfatter
Pedersen, Krestine Houkjær
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-05-31
Antal sider
80
Resumé
Specialet undersøger, hvordan Nils Malmros skildrer barndom og ungdom i tre film: Lars Ole, 5.c (1973), Kundskabens træ (1981) og Kærestesorger (2009). Afhandlingen placerer filmene i genren om børn og unge, diskuterer forbindelsen til den franske nybølges auteurbegreb og belyser det selvbiografiske udgangspunkt, filmrealisme og narratologi. Gennem nærlæsninger af fortællestrukturer, karakterudvikling og hverdagsliv i skolens sociale rum sammenlignes filmene på tværs af tre livsfaser fra tidlig pubertet til grænsen til voksenlivet. Projektet formulerer en dobbelt udviklingsakse: både den udvikling, der udspiller sig i personernes liv, og den udvikling, der kan spores i værkerne og i Malmros’ rolle som instruktør og auteur. Analysen fremhæver tilbagevendende motiver som forelskelse, gruppedynamikker, moralske konflikter og erindringens præg. Formålet er at afdække, hvordan barndommens og ungdommens stemme får filmisk form, og i hvilket omfang Malmros udvikler sin praksis på tværs af de tre film. Konkrete konklusioner om udvikling og positionering bygger på de sammenligninger, der fremlægges i specialets delkonklusioner og slutkapitel.
This thesis examines how Nils Malmros portrays childhood and adolescence in three films: Lars Ole, 5.c (1973), Kundskabens træ (1981), and Kærestesorger (2009). It situates the films within the broad category of films about children and youth, links them to French New Wave auteur theory, and discusses the autobiographical foundation, film realism, and narratology. Through close readings of narrative structures, character development, and everyday life in school settings, the films are compared across three life stages, from early puberty to the threshold of adulthood. The project proposes a double axis of development: both the growth depicted in the characters’ lives and the evolution visible in the works and in Malmros’s role as director and auteur. The analysis highlights recurring motifs such as first love, peer dynamics, moral conflict, and the imprint of memory. The aim is to clarify how the voice of childhood and youth takes cinematic form and to assess the extent to which Malmros develops his practice across the three films. Specific conclusions about development and positioning follow from the comparative analyses presented in the thesis’s partial conclusions and final chapter.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]