Ukraine's Foreign Policy - between Russia and the EU: A Theoretical Examination of the Facorts Determining Ukraine's Foreign Policy
Author
Muurholm, Christine Gammelmark
Term
4. term
Publication year
2012
Submitted on
2012-12-20
Pages
70
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvilke kræfter der har formet Ukraines udenrigspolitik siden selvstændigheden i 1991, med særligt fokus på tiden efter den Orange Revolution i 2004. Ukraines nyere historie præsenteres som baggrund, men analysen koncentrerer sig om de udenrigspolitiske valg, der igen og igen har trukket landet enten mod EU og Vesten eller tilbage mod Rusland. Fordi præsidenten repræsenterer landet udadtil, og skiftende præsidenter ofte ændrer kurs, har Ukraine oplevet markante udsving i samarbejdet med EU og Rusland. Afhandlingen anvender fire teoretiske perspektiver for at forklare disse valg: interdependensteori (om magt og gensidig afhængighed), modernisering (en liberal udviklingsteori), realisme (staters egeninteresse og magt) og socialkonstruktivisme (identitet, kultur og historie). Interdependensteori peger på, at Ukraine er asymmetrisk afhængig af Rusland, hvilket giver Rusland forhandlingsfordele og udgør en central forklaring på Ukraines beslutninger. Modernisering forklarer derimod ikke landets udenrigsrelationer særlig godt; i stedet viser den, at kultur og økonomi ikke har udviklet sig i takt, og at den sociale omstilling har været ustabil, fordi politiske og økonomiske institutioner ikke er robuste. Realisme understreger, at Ukraine handler ud fra egeninteresse, men når det ofte fremstår som mest fordelagtigt at lægge sig op ad Rusland, udhules den fulde suverænitet – og realisme overser desuden identitetsspørgsmål. Socialkonstruktivisme inddrager netop identitet, kultur og historie og giver dermed et solidt grundlag for at forstå præsidenters valg og betydningen af Ukraines delte identitet for forholdet til både Rusland og EU. Konklusionen er, at ingen enkelt teori kan beskrive Ukraines udenrigspolitiske kurs alene. De vigtigste forklaringer findes i interdependensteori, suppleret af betydningen af identitet og egeninteresse. Afhandlingen konkluderer, at identitetsdelingen er en afgørende faktor, der holder Ukraine tæt knyttet til Rusland frem for at bevæge sig tydeligt i retning af EU.
This thesis examines what has shaped Ukraine’s foreign policy since independence in 1991, with a particular focus on the period after the Orange Revolution in 2004. It presents Ukraine’s recent history as context but centers the analysis on the foreign policy choices that have repeatedly pulled the country either toward the EU and the West or back toward Russia. Because presidents set the country’s external course, changes in leadership have brought noticeable swings in cooperation with both the EU and Russia. The study applies four theoretical lenses to explain these choices: interdependence theory (power and mutual dependence), modernization (a liberal theory of economic and social development), realism (states’ self-interest and power), and social constructivism (identity, culture, and history). Interdependence theory shows that Ukraine faces asymmetric dependence on Russia, giving Russia bargaining advantages that are key to understanding Ukraine’s decisions. Modernization does not explain Ukraine’s external relations well; instead, it indicates that culture and economy have not evolved in step and that social transformation has been unstable because political and economic institutions are not robust. Realism highlights that Ukraine acts in its own interest, but when the perceived best option often means aligning with Russia, full sovereignty is constrained—and realism also misses questions of identity. Social constructivism brings in identity, culture, and history and thus offers a strong basis for understanding presidents’ choices and the influence of Ukraine’s divided identity on relations with both Russia and the EU. The thesis concludes that no single theory can account for Ukraine’s foreign policy on its own. The most persuasive explanation combines interdependence with the roles of identity and self-interest. It argues that the country’s identity division is a decisive factor keeping Ukraine closely tied to Russia rather than moving decisively toward the EU.
[This abstract was generated with the help of AI]
Documents