U.S.-Russia Relations after the Cold War
Author
Kotova, Viktorija
Term
4. term
Publication year
2014
Submitted on
2014-07-25
Pages
85
Abstract
This thesis examines U.S.–Russia relations after the Cold War with a particular focus on the 2009 reset and why it failed. Drawing on realism and liberalism, it advances two hypotheses: that U.S. post–Cold War policy prompted Russia to take steps to offset U.S. power and influence, thereby undermining the reset, and that Russia’s move toward a more authoritarian regime worsened relations and contributed to failure. Methodologically, it adopts an objectivist approach and uses mixed methods, compiling quantitative and qualitative evidence such as counts of high-level meetings, official statements, agreements, initiatives, and sanctions, and assessing Russia’s political regime using Freedom House ratings alongside primary and secondary sources. The analysis finds no clear correlation between shifts in Russia’s regime and swings in bilateral relations, leading to rejection of the liberal hypothesis. Instead, it supports the realist explanation: U.S. power expansion, including NATO enlargement and growing influence in the post-Soviet region, was perceived in Moscow as a threat, triggering counter-moves that ultimately derailed the reset, later exemplified by the crisis in Ukraine.
Afhandlingen undersøger relationerne mellem USA og Rusland efter den kolde krig med særligt fokus på reset-politikken fra 2009 og årsagerne til, at den mislykkedes. Med udgangspunkt i realisme og liberalisme formuleres to hypoteser: at USA’s udenrigspolitik efter den kolde krig fik Rusland til at søge at opveje amerikansk magt og indflydelse, hvilket undergravede reset, og at Ruslands bevægelse mod et mere autoritært styre forværrede relationerne og bidrog til fiaskoen. Metodisk anlægges en objektivistisk tilgang med både kvantitative og kvalitative data: blandt andet antal topmøder, officielle udtalelser, aftaler, initiativer og sanktioner, samt Freedom House’s vurderinger af Ruslands politiske regime, suppleret af primære og sekundære kilder. Analysen finder ingen klar sammenhæng mellem ændringer i Ruslands styreform og udsving i de bilaterale relationer og afviser derfor den liberale hypotese. Resultaterne understøtter i stedet den realistiske forklaring: USA’s magtudvidelse, herunder NATOs østlige udvidelse og voksende indflydelse i postsovjetiske områder, blev opfattet som en trussel i Moskva og udløste modtræk, der til sidst væltede reset, hvilket senere blev tydeligt under Ukraine-krisen.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]