Social quality metrics in urban design
Author
Sturlason, Sigrid Charlotte
Term
4. term
Education
Publication year
2019
Submitted on
2019-06-07
Pages
47
Abstract
Byplanlæggere og arkitekter får i stigende grad adgang til store mængder frivilligt delte digitale spor fra hverdagslivet. I dette speciale, udviklet i forbindelse med et forskningssamarbejde mellem Gehl Architects og Teknoantropologisk Laboratorium (TANT Lab) ved Aalborg Universitet, undersøger jeg, hvordan bydesignere indgår i nye digitale processer for at udvikle metrikker, der kan måle bylivets sociale dimensioner. Empirien bygger på deltagerobservation af to workshops: en hos TANT Lab i januar 2019, hvor digitale datarepræsentationer blev brugt som interventioner, og en hos Density Design Lab i Milano i februar 2019. Teoretisk arbejder jeg med en postfænomenologisk tilgang, der ser på, hvordan teknologier former vores måde at se og vide på. Her bruger jeg to nøglebegreber: professionelt syn (hvordan eksperter lærer at se bestemte mønstre) og epistemologiske maskiner (opsætninger af værktøjer og metoder, der producerer viden). Analysens første del peger på, at bydesigneres ‘epistemologi’ træder frem i den praktiske interaktion med datarepræsentationer. For at afprøve grænserne for dette professionelle syn gennemførte jeg en autoetnografisk undersøgelse af Instagram. Jeg indsamlede flere tusinde billeder fra Københavnsområdet via manuelt udvalgte hashtags og brugte kunstig intelligens til at afkode billedernes indhold for at konstruere datarepræsentationer, der kunne adressere de identificerede begrænsninger. Forsøget på at konfigurere en ‘epistemologisk maskine’, afstemt efter spændingerne mellem bydesigner og teknologi, afslørede dog vanskeligheder ved at forstå fysikalitet og materialitet alene gennem digitale spor. Jeg konkluderer, at analysen i praksis er distribueret på tværs af de datasæt og digitale værktøjer, der anvendes—en indikation af de digitale spors ‘indfødthed’, som kræver en anden type undersøgelse. Specialet præsenterer derfor en eksperimentel udforskning af digitale metoders anvendelighed: både til at forny faglige processer og til at synliggøre de disciplinære spændinger, der opstår i mødet mellem mennesker og (data)teknologi.
Urban planners and architects now have access to large amounts of voluntarily shared digital traces from everyday life. In this thesis, developed in connection with a research collaboration between Gehl Architects and the Techno-Anthropology Lab (TANT Lab) at Aalborg University, I examine how urban designers take part in new digital processes to develop metrics for the social dimensions of city life. The empirical material is based on participant observation at two workshops: one at TANT Lab in January 2019, where digital data representations were used as interventions, and one at Density Design Lab in Milan in February 2019. Theoretically, I use a postphenomenological approach, which looks at how technologies shape how we perceive and know the world. I draw on two key concepts: professional vision (how experts learn to see particular patterns) and epistemology engines (configurations of tools and methods that produce knowledge). The first part of the analysis shows that an ‘epistemology’ of urban designers emerges in practical interaction with data representations. To test the limits of this professional vision, I conducted an autoethnographic study of Instagram. I collected several thousand images from the Copenhagen area using manually selected hashtags and applied artificial intelligence to decode their content, in order to build data representations that address the identified limitations. The attempt to configure an ‘epistemology engine’ tuned to the tensions between designer and technology revealed difficulties in understanding physicality and materiality solely through digital traces. I conclude that the analysis is in practice distributed across the datasets and digital tools in use—an indication of the ‘nativeness’ of digital traces that would require a different type of inquiry to fully unpack. The thesis is therefore an experimental exploration of what digital methods can and cannot do: both to innovate professional processes and to make visible the disciplinary tensions that arise when humans meet (data)technology.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents