One Park, Different Journeys: Rethinking Who the Park Works For
Translated title
One Park, Different Journeys
Author
Junceira de Jesus, Rafaela Sofia
Term
4. term
Education
Publication year
2026
Submitted on
2026-05-28
Abstract
This project views Østre Anlæg not as a neutral park but as a place whose design actively shapes how people move, orient themselves, and take part in space. Starting from the idea that ableism—built-in assumptions that favor certain bodies and senses—can be embedded in the built environment, accessibility is treated not as an add-on but as a basic design condition. The work therefore looks beyond the single case and argues that inclusive design should be the norm in public space. The analysis shows that the park’s current layout leads to uneven opportunities for use. Uneven and waterlogged surfaces, fragmented path networks, and limited sensory guidance make movement uncertain, especially in poor weather. As a result, the park is used mainly in dry, sunny periods, which limits its value in everyday life. The project examines how spatial continuity, stable ground conditions, and clear sensory cues—such as light, planting, and materials—can improve legibility and orientation. It becomes clear that existing conditions support some forms of use while making others difficult, so people can have unequal experiences in the same place. In response, the project proposes an adaptive, year-round framework built around a continuous, accessible path system. This is complemented by climate-responsive winter garden hubs that provide shelter and support everyday activities regardless of weather. By integrating strategies for light, planting, and materials, the design aims to strengthen clarity and enable multiple ways of experiencing the park. In this way, Østre Anlæg can become more legible and inclusive, while also illustrating how public spaces can move beyond ableist assumptions toward more equitable spatial experiences.
Dette projekt ser ikke på Østre Anlæg som en neutral bypark, men som et sted, hvor udformningen påvirker, hvordan forskellige mennesker kan bevæge sig, orientere sig og være til. Med udgangspunkt i, at ableisme – altså skjulte forventninger om bestemte kroppe og sanser – kan bygges ind i vores omgivelser, behandles tilgængelighed ikke som et ekstra lag, men som en grundlæggende designbetingelse. Projektet rækker derfor ud over den konkrete park og argumenterer for, at inkluderende design bør være standard i offentlige rum. Analysen viser, at parkens nuværende indretning skaber uens muligheder for brug. Ujævne og vandmættede belægninger, stiforløb der hænger dårligt sammen, og begrænset sanselig/visuel vejledning gør bevægelse usikker, især i dårligt vejr. Det betyder, at parken mest bliver brugt, når det er tørt og solrigt, hvilket begrænser dens værdi i hverdagen. Projektet undersøger, hvordan sammenhæng i rummet, robuste belægninger og tydelige sanselige signaler – fx via lys, beplantning og materialer – kan styrke overskuelighed og orientering. Det bliver tydeligt, at de eksisterende forhold understøtter nogle former for brug og besværliggør andre, så mennesker oplever det samme sted meget forskelligt. Som svar foreslås en adaptiv, helårs fungerende ramme med et kontinuerligt, tilgængeligt stisystem. Det suppleres af klimareagerende vinterhaver, der giver læ og rammer for hverdagsaktiviteter uanset vejret. Ved at kombinere lys, beplantning og materialestrategier skal grebet gøre parken mere tydelig og brugbar på mange måder. Sådan kan Østre Anlæg blive mere overskuelig og inkluderende – og samtidig vise, hvordan offentlige rum kan bevæge sig væk fra ableistiske antagelser og skabe mere ligeværdige oplevelser.
[This abstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]