Author(s)
Term
4. Term
Publication year
2024
Submitted on
2024-06-05
Pages
120 pages
Abstract
Omdrejningspunktet for dette speciale er koblingen mellem sundhed og planlægning, der er undersøgt gennem brugen af den britiske tilgang Healthy Streets, som omhandler hvordan den generelle folkesundhed kan forbedres gennem planlægning. Her ses det både nationalt og internationalt, at der er udfordringer på sundhedsområdet, hvor der er en generel tendens til at befolkningen døjer med livsstilssygdomme, overvægt og mentalsygdom. Dette er udfordringer, som vil kunne blive forbedret ved at inddrage fysisk aktivitet og muligheder for sociale interaktioner som en del af borgernes hverdag. Her kan planlægning byde ind med designs af gader, der sætter de bløde trafikanter i fokus, og hvor omgivelserne inviterer til ophold. Med udgangspunkt i denne problemstilling ønsker dette speciale at undersøge: \textit{På hvilken måde kan Healhty Streets-tilgangen anvendes i en dansk planlægningskontekst gennem casen, Holsteinsgade i Odder, og hvordan kan denne tilgang hjælpe planlæggere med at fremme og forbedre folkesundheden?} Dette speciale er blevet undersøgt ved brug af flere forskellige metoder med henblik på at opnå en bred viden og indsigt i perspektiver, der relaterer sig til sundhed i planlægning og Healthy Streets-tilgangen. Specialet tager udgangspunkt i en case, Holsteinsgade i Odder, der er udvalgt på baggrund af gadens alsidighed og de sundhedsproblematikker, som Odder Kommune står overfor. Disse sundhedsudfordringer er i stort omfang generelle for flere kommuner i Danmark, hvorfor det er muligt at generalisere undersøgelsens resultater så længe der tages højde for de stedsspecifikke forhold. I den forbindelse er der blevet foretaget flere observationer af Holsteinsgade for at opnå en forståelse af området i Odder ligesom der er foretaget observationer i London, hvor tilgangen er opstået og anvendt i større grad end i Danmark. Med formålet at opnå viden om sundhed i planlægning, Healthy Streets tilgangen, og implementering af nye paradigmer i planpraksis er der foretaget interviews med eksperter, der beskæftiger sig med henholdsvis Healthy Streets, mobilitet og urban design, samt med tre kommunalt ansatte fra Odder Kommune, der beskæftiger sig med henholdsvis byplanlægning, trafik og sundhedsudvikling. Foruden observationer og interviews er der ligeledes foretaget dokument analyse, hvilket bidrager med sekundært data i form af viden om blandt andet kommunale planer og baggrundsviden om Healthy Streets tilgangen. Slutteligt er værktøjet Healthy Streets Design Check blevet anvendt til at undersøge, hvordan tilgangen kan anvendes og implementeres i dansk planlægning gennem casen af Holsteinsgade. For at besvare undersøgelsesspørgsmålet bliver den teoretiske baggrund for koblingen mellem planlægning og sundhed beskrevet. Her præsenteres et historisk tilfælde af saneringen af København som startede i 1850'erne, hvor der var udfordringer med befolkningens sundhed og hvor planlægning - i form af nedrivning og efterfølgende genopbygning - var løsningen. Efter denne gennemgang bliver teorier, om hvordan planlægningspraksis kunne blive ændret fremlagt. Her præsenteres det at tværfagligt samarbejde kan være et værktøj planlæggerne kan bruge til at arbejde med den komplekse planlægning, når sundhed involveres i sammenspil med traditionel planlægning. Afslutningsvis præsenteres en planlægningsteori, som arbejder med at planlægge med et strategisk formål for øje - et formål som her er at forbedre folkesundheden. Herefter præsenteres Healthy Streets-tilgangen og det bliver beskrevet, hvilke værktøjer man som planlægger kan bruge til at ændre det fysiske rum med henblik på at invitere til ophold og aktiv transport, såsom at gå, cykle eller lignende. Det beskrives også, hvordan tilgangen har 10 indikatorer, som har til formål at visualisere hvilke aspekter der kan arbejdes med på en gade for at forbedre folkesundheden. De 10 indikatorer er: Alle føler sig velkommen, Let at krydse, Skygge og læ, Steder at stoppe og hvile, Ikke for larmende, Folk vælger at gå og cykle, Folk føler sig trygge, Ting at se og gøre, Folk føler sig afslappede og Ren luft. Efter denne præsentation af Healthy Streets-tilgangen bliver Odder Kommune, Odder by og Holsteinsgade introduceret, da sidstnævnte udgør casen for dette speciale. Herunder bliver Odder Kommunes visioner på sundhedsområdet, byplanlægningsområdet og trafikplanlægningsområdet fremlagt, samt Holsteinsgades funktioner, udfordringer, fysiske udtryk og potentialer gennemgås. Som nævnt anvendes værktøjet Healthy Streets Design Check til at undersøge en pågældende gades designs sundhed, hvilket er baseret på de 10 indikatorer og 19 forskellige målinger. Her identificeres Holsteinsgades eksisterende design med udgangspunkt i sundhed, og der præsenteres tre forskellige design scenarier. Disse scenarier varierer i ambitionsniveau og nødvendige ressourcer. Fælles for dem er at de hver især har til formål at forbedre folkesundheden gennem fysiske ændringer i gadens design. Dette kan være tiltag, der fremmer aktiv transport, sikkerhed og tryghed. I forlængelse af de fremsatte scenarier bliver der foretaget en diskussion og vurdering af de foreslåede tiltag og på baggrund af dette præsenteres et fjerde og endeligt design scenarie for redesign af Holsteinsgade til Odder Kommune. Slutteligt vil det blive diskuteret, hvilke overvejelser der er nødvendige for en planlægger at gøre sig, når en tilgang som Healthy Streets skal implementeres i dansk planlægning, samt om det er muligt at implementere denne. På baggrund af dette kan det konkluderes, at Healthy Streets-tilgangen er konverterbar til dansk planlægningspraksis. Dog vil det være nødvendigt at foretage enkelte justeringer således, at det tilpasses dansk kultur. Ydermere er det identificeret, at Healthy Streets-tilgangen er et brugbart redskab for planlæggere, der ønsker at indarbejde et større sundhedsfokus i den fysiske planlægning. I denne henseende kan det være fordelagtigt at benytte en tværfaglig tilgang, da Healthy Streets-tilgangen er holistisk og kræver involvering og perspektiver fra flere forskellige fagligheder.
Health and planning are two fields of great complexity that are connected and therefore influencing many aspects of planning the society. An approach that embeds health into planning is the Healthy Streets Approach, which is why the basis for this research is to examine \textit{{In which way can the Healthy Streets Approach be utilized in the Danish planning context of Holsteinsgade in the city of Odder, and how can this approach help planners take part in promoting and improving public health?}} To investigate this a paradigmatic case of Holsteinsgade in Odder has been utilized. First, the theoretical framework is based on a literature review that highlights the connection between health and planning, changing planning practice, and strategic planning. These aim to analyze the complexity of linking health into planning practice for which a transdisciplinary approach is relevant as health and planning involves many professions. By utilizing the Healthy Streets Design Check tool the existing design of Holsteinsgade is assessed and in continuation, a total of three design scenarios for a redesign is suggested. These suggestions are discussed and based on this a fourth and final scenario is put forward that holds actions that for instance promote active transport and road safety. The convertibility to Danish planning is likewise discussed as well as considerations relevant to do if the approach should be implemented. Thereby, it is identified and concluded that the Healthy Streets Approach is an applicable tool for planners to provide redesigns of streets that prioritize health.
Keywords
Documents
Colophon: This page is part of the AAU Student Projects portal, which is run by Aalborg University. Here, you can find and download publicly available bachelor's theses and master's projects from across the university dating from 2008 onwards. Student projects from before 2008 are available in printed form at Aalborg University Library.
If you have any questions about AAU Student Projects or the research registration, dissemination and analysis at Aalborg University, please feel free to contact the VBN team. You can also find more information in the AAU Student Projects FAQs.