Furniture in the Circular Economy A Case-Study of Furniture-Waste in a Danish Dormitory
Author
Hauptmann, Tobias
Term
4. Term
Education
Publication year
2020
Submitted on
2020-06-04
Pages
70
Abstract
Dette speciale undersøger, hvorfor møbler ender som affald i et dansk kollegium, og hvad der skal ændres for at gøre brugen af møbler mere cirkulær. Cirkulær økonomi betyder at holde produkter og materialer i brug længere gennem genbrug, reparation og genfremstilling i stedet for den lineære model med køb og kassation. Undersøgelsen tog udgangspunkt i Danmarks Internationale Kollegium (DIK) og byggede på observationer, fotodokumentation, interviews og en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne viser, at møbler på DIK behandles som engangsprodukter. Når beboere flytter ud, bliver ikke kun møbler, men også mange andre ting ofte smidt ud. Nogle bortskafningspraksisser giver mulighed for genbrug, for eksempel via en lokal onlineplatform. Langtidsopbevaring, som kunne understøtte genbrug, er dog ikke mulig – primært på grund af mangel på personale og krav i brandreglerne, ikke på grund af pladsmangel. Interviews og spørgeskema viser, at pris er den stærkeste drivkraft for flere aktører ved køb af nye eller brugte møbler. De lave priser gør vedligehold, opbevaring og reparation økonomisk uattraktivt, fordi lønomkostninger overstiger prisen på nye produkter. Beboere genbruger ofte, men hygiejnebekymringer – især risikoen for væggelus – begrænser genbrug. Møbler bliver således til affald på grund af et samspil af flere indbyrdes forbundne forhold, ikke én enkelt årsag. Affaldshåndteringen, både lokalt og i sektoren, er uigennemsigtig, og der findes kun lidt pålidelige data. De oplysninger, der findes, tyder på, at størstedelen af kasserede møbler bliver forbrændt. Reparation, genbrug, genfremstilling og andre cirkulære aktiviteter måles ikke statistisk eller udgør kun en lille andel i en sektor præget af en lineær økonomi. Specialets hovedbidrag er at dokumentere et problem, der er skjult i statistikkerne og ikke anerkendes af den lokale boligorganisation. På den baggrund er der udviklet en strategi med tiltag, der kan hjælpe kollegiet med at gå fra lineært forbrug til mere cirkulær brug af møbler. Uden bindende politiske instrumenter er det dog usandsynligt, at disse tiltag bliver gennemført, og at den nuværende engangsprægede møbelpraksis ændrer sig foreløbigt.
This thesis examines why furniture becomes waste in a Danish student dormitory and what needs to change to make furniture use more circular. A circular economy seeks to keep products and materials in use longer through reuse, repair, and remanufacturing, instead of the linear model of buying and discarding. The case study focused on Danmarks Internationale Kollegium (DIK) and combined observations, photographic documentation, interviews, and a survey. Findings show that furniture at DIK is treated as disposable. When tenants move out, not only furniture but many other items are often thrown away. Some discarding practices enable reuse, for example through a local online platform. However, long-term storage that could support reuse is not feasible—mainly due to a lack of staff and the need to comply with fire regulations, rather than a lack of space. Interviews and the survey indicate that price is the strongest driver for several stakeholders when buying new or used furniture. Low prices make maintenance, storage, and repair economically unattractive because labor costs exceed the price of new products. Students commonly reuse furniture, but hygiene concerns—especially the risk of bedbugs—limit reuse. Furniture becomes waste due to a set of interlinked factors rather than a single cause. Waste management, both locally and across the sector, lacks transparency, and reliable data are scarce. Available indications suggest that most discarded furniture is incinerated. Repair, reuse, remanufacturing, and other circular activities are either not recorded or make up only a small share in a sector shaped by a linear economy. The main contribution of this research is to document a problem that remains hidden in statistics and is not acknowledged by the local housing organization. Based on this, the study proposes a strategy with steps to shift the dorm from linear consumption to more circular use of furniture. Nevertheless, without mandatory policy instruments, these measures are unlikely to be implemented soon, and the current disposable approach to furniture is likely to persist.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents