AAU Student Projects - visit Aalborg University's student projects portal
A master's thesis from Aalborg University
Book cover


Danish Development Assistance in Times of Refugee Influxes: A Discourse Analysis

Authors

;

Term

4. term

Publication year

2023

Submitted on

Pages

74

Abstract

I mange år har dansk officiel udviklingsbistand (ODA) hovedsageligt handlet om fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande. Siden årtusindskiftet er ODA dog i stigende grad også blevet brugt til at finansiere modtagelse af flygtninge i Danmark, især i perioder med store flygtningestrømme. Dette speciale undersøger, hvordan danske politikere sprogligt rammesætter denne prioritering: Når ODA bruges i Danmark, fremstilles det da som vigtigere end fattigdomsbekæmpelse, og hvordan begrundes det? Analysen fokuserer på tre perioder med mange ankomster: begyndelsen på "Krig mod terror", den europæiske flygtningekrise og Ruslands invasion af Ukraine. Udvalgte politiske taler fra hver periode analyseres med Laclau og Mouffes diskursanalyse, som ser på, hvordan begreber og identiteter (fx "flygtninge", "Danmark", "værdier") kobles sammen for at give politisk mening. Dette kombineres med teorien om sikkerhedsliggørelse (Wæver og Buzan m.fl.), der undersøger, hvordan et emne beskrives som en sikkerhedstrussel for at legitimere særlige tiltag og ressourcer. Resultaterne peger på, at fattigdomsbekæmpelse fortsat nævnes som vigtig, men i de undersøgte perioder skubbes den ofte i baggrunden af anliggender, der fremstilles som mere presserende. På tværs af perioderne anvender politikerne ofte sikkerhedsliggørende greb for at flytte ODA-fokus: Talerne diskuterer, om de indrejsende flygtninge udgør en trussel eller ikke gør det mod velfærdssamfundet, og om den krise, der driver flugten, også truer Danmark—både fysisk (sikkerhed) og ideologisk (værdier og identitet). Beskyttelse af Danmark og en dansk identitet bruges dermed som begrundelse for at afsætte ODA-midler til at håndtere de oplevede trusler. En sådan rammesætning kan rejse spørgsmål om overensstemmelse med ODA’s officielle retningslinjer, som forbyder at bruge midlerne til snævre sikkerhedsformål til egen fordel. Specialet kortlægger diskurserne, men anbefaler, at fremtidig forskning undersøger, om den konkrete anvendelse af ODA i disse tilfælde lever op til reglerne.

For many years, Danish Official Development Assistance (ODA) has primarily focused on poverty reduction in developing countries. Since the early 2000s, however, a growing share of ODA has also been used to finance the reception of refugees inside Denmark, especially during large inflows. This thesis examines how Danish politicians frame that shift in priorities: When ODA is used domestically, is it presented as more important than poverty reduction, and how is this justified? The study looks at three periods with high refugee arrivals: the onset of the War on Terror, the European refugee crisis, and Russia’s invasion of Ukraine. Selected political speeches from each period are analyzed using Laclau and Mouffe’s discourse analysis, which explores how concepts and identities (e.g., “refugees,” “Denmark,” “values”) are linked to produce political meaning. This is combined with securitization theory (Wæver and Buzan et al.), which investigates how issues are portrayed as security threats to legitimize special measures and resources. Findings indicate that poverty reduction remains a stated goal, but in the periods studied it is often pushed aside by issues framed as more urgent. Across all three periods, politicians frequently employ securitizing moves to redirect ODA: speeches discuss whether arriving refugees do or do not threaten the welfare state, and whether the crises driving displacement also threaten Denmark—both physically (security) and ideologically (values and identity). Protecting Denmark and a Danish identity is used to justify allocating ODA funds to address these perceived threats. Such framing may raise questions about compliance with official ODA guidelines, which prohibit using these funds for narrow, self-interested security purposes. While this thesis maps the discourses that support prioritizing domestic protection through ODA, it recommends that future research assess whether these uses of ODA meet the agreed rules.

[This summary has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]