Authority and Legitimacy in the Pikialasorsuaq: Implications for the Global Governance System
Authors
Gaume-Wakefield, Dalton Kyle ; Kaplan, Gabriela
Term
4. term
Education
Publication year
2020
Abstract
Klimaændringerne er i gang med at forandre Arktis og gør undergrundsressourcer, sejlruter, turisme og kommercielt fiskeri mere tilgængelige og rentable. Den stigende interesse ændrer en region, der længe var præget af samarbejde, i retning af nye spændinger og militarisering og rejser spørgsmålet: Hvem har myndighed over Arktis – og hvorfor? Denne afhandling hævder, at spørgsmålet ikke kun angår stater, men også ikke‑statslige aktører, især oprindelige folk. Oprindelige folk udgør omtrent en fjerdedel af den arktiske befolkning og er vigtige aktører i regional styring, men deres rolle udelades ofte i geopolitiske drøftelser. Med et casestudie undersøger afhandlingen, hvordan oprindelige folks politik former styringen i praksis. Den fokuserer på Pikialasorsuaq, et lille men biologisk vigtigt havområde mellem Kalaallit Nunaat (Grønland) og Nunavut, Canada, og ser på, hvordan inuit på begge sider af grænsen mellem Danmark og Canada arbejder for at få større myndighed over området. Analysen belyser samspillet mellem autoritet (hvem der beslutter), legitimitet (hvorfor beslutninger accepteres), suverænitet og territorialitet (kontrol over land og hav), indigenitet (oprindelige folks rettigheder og identiteter) og statslighed, og den udfordrer det sædvanlige skel mellem stat og ikke‑stat. Den teoretiske ramme er Global Governance Theory i internationale relationer med afsæt i Michael Zürns Theory of Global Governance (2018). Anvendt på casen viser tilgangen, hvordan lokale udfordringer af international autoritet – afhængigt af udviklingen – kan styrke eller svække global styring.
Climate change is reshaping the Arctic and making subsurface resources, shipping routes, tourism and commercial fishing more accessible and profitable. This rising interest is shifting a region once defined by cooperation toward renewed tensions and militarization, prompting the question: who has authority over the Arctic, and why? This thesis argues that the question applies not only to states but also to non-state actors, especially Indigenous Peoples. Indigenous Peoples account for roughly a quarter of the Arctic’s population and are key participants in regional governance, yet their role is often missing from geopolitical debates. Using a case-study design, the thesis examines how Indigenous politics shape governance in practice. It focuses on the Pikialasorsuaq, a small but biologically critical marine area between Kalaallit Nunaat (Greenland) and Nunavut, Canada, and explores how Inuit on both sides of the Denmark/Canada border work to gain authority over the region. To analyze this, the study considers the interplay between authority (who gets to decide), legitimacy (why decisions are accepted), sovereignty and territoriality (control over land and sea), indigeneity (the rights and identities of Indigenous peoples) and statehood. It challenges the usual divide between state and non-state actors. The main theoretical lens is Global Governance Theory in international relations, drawing on Michael Zürn’s Theory of Global Governance (2018). Applied to this case, it shows how local contestation of international authority can, depending on how it unfolds, strengthen or weaken global governance.
[This abstract was generated with the help of AI]
Documents