William Heinesens Det gode håb: Upålidelighed, skepsis og historie
Oversat titel
William Heinesen´s The good hope: Unreliability, scepticism and history
Forfatter
Jensen, Birgitte Margrethe
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-06-19
Antal sider
80
Resumé
Specialet undersøger, hvordan William Heinesen anvender historien i romanen Det gode håb, og hvordan upålidelighed og skepsis virker på tre niveauer: genre, fortæller og fiktion. Romanen er en brevroman, opbygget af den fiktive præst Peder Børresens ensidige breve, der på grund af vanskelige postforhold ikke når frem, hvilket skaber et enkelt, potentielt upålideligt fortælleperspektiv. Genren belyses med John C. Jørgensens og Janet Altmans teorier om epistolaritet, herunder brevformens fortrolighed og tidslighed. Fortællerens troværdighed analyseres med udgangspunkt i James Phelan og Mary P. Martin samt Ansgar Nünning, som tilbyder forskellige kriterier for at vurdere og graduere upålidelighed og læserens etiske positionering—med særligt blik for, at upålideligheden i denne roman kan skabe sympati for Børresen. Fiktionalitet behandles med Dorrit Cohns skelnen mellem fiktion og ikke-fiktion og ved at sammenholde den fiktive Børresen med historiske kilder om Lucas Debes (bl.a. Niels Andersen og Debes’ eget værk). Endelig diskuteres modtagelsen af romanen og dens brug og mulig misbrug af historie med støtte i Bernard Eric Jensens historiebevidsthedsbegreb, og studiet placerer sig i forhold til tidligere Heinesen-forskning (bl.a. W. Glyn Jones, Sune Auken og Bergur Rønne Moberg). Uddraget rummer ikke specialets konklusioner, men målet er at nuancere forståelsen af, hvordan brevform, fortællerstemme og forholdet mellem fakta og fiktion påvirker læserens tillid og tolkning af fortiden i Det gode håb.
This thesis examines how William Heinesen uses history in the novel Det gode håb and how unreliability and skepticism operate at three levels: genre, narrator, and fictionality. The novel is an epistolary work composed of one-way letters by the fictional priest Peder Børresen, which often remain unsent due to difficult postal conditions, creating a single, potentially unreliable narrative perspective. The genre is analyzed through John C. Jørgensen’s and Janet Altman’s theories of epistolarity, including the form’s intimacy and temporal dynamics. Narratorial reliability is assessed using frameworks by James Phelan and Mary P. Martin alongside Ansgar Nünning, offering different criteria for gauging unreliability and the reader’s ethical alignment—with particular attention to how unreliability in this novel can elicit sympathy for Børresen. Fictionality is explored via Dorrit Cohn’s distinction between fiction and non-fiction and by comparing the fictional Børresen with historical accounts of Lucas Debes (drawing on Niels Andersen and Debes’s own work). The study also discusses the novel’s reception and its uses and potential abuses of history, informed by Bernard Eric Jensen’s concept of historical consciousness, and situates itself within existing Heinesen scholarship (including W. Glyn Jones, Sune Auken, and Bergur Rønne Moberg). While the excerpt does not present the thesis’s final conclusions, the aim is to show how form, voice, and the interplay of fact and fiction shape readers’ trust and interpretations of the past in Det gode håb.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]