Whistleblowing i Socialt Arbejde: - en kvalitativ vignetundersøgelse af socialrådgiveres holdninger til whistleblowing
Oversat titel
Whistleblowing in Social Work: - a qualitative vignette study of social workers attitudes towards whistleblowing
Forfatter
Steffensen, Anna Brændstrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2012
Afleveret
2012-08-01
Antal sider
106
Abstract
Afhandlingen undersøger, hvordan danske socialrådgivere forholder sig til whistleblowing i arbejdet med børn. Whistleblowing – at gøre opmærksom på alvorlige problemer eller forsømmelser, også når det kan gå imod ledelse eller praksis – diskuteres ofte i medierne og i Dansk Socialrådgiverforening. Alligevel deltager socialrådgivere sjældent selv i debatten, selv om en række sager om børn i utilstrækkelig omsorg er blevet fremhævet i offentligheden i kølvandet på kommunale økonomiske stramninger. Det gav anledning til at undersøge socialrådgivernes holdninger. Undersøgelsen er en kvalitativ vignetteundersøgelse med efterfølgende interviews i to danske kommuner. En vignette er en kort, realistisk case, der bruges til at få deltagere til at tage stilling; i dette studie præsenteres et scenarie om et barn i tre trin, som danner udgangspunkt for samtalerne. Teoretisk bygger afhandlingen på en konstruktivistisk tilgang inspireret af sociologen Pierre Bourdieu og hans refleksive sociologi. Begreber som kapital, habitus, felt, symbolsk vold og doxa bruges som analytiske redskaber. Symbolsk vold og doxa henviser her til usynlige magtforhold og uskrevne normer i organisationen, som kan få bestemte handlinger til at fremstå utænkelige. Forud for studiet var forventningen, at socialrådgivere generelt er positive over for whistleblowing, når et barn svigtes, men at viljen til selv at whistleblowe kan hæmmes af hierarkiske strukturer i organisationen. Resultaterne viser, at deltagerne grundlæggende er positive over for whistleblowing. Samtidig tyder svarene på, at tre ud af seks påvirkes af symbolsk vold og doxa i organisationen: de foreslår ikke whistleblowing eller fravælger at gøre det, selv om de vurderer, at barnet i vignetten ikke får tilstrækkelig hjælp. Holdningerne er desuden tæt knyttet til oplevelsen af kollegial støtte. Støtte fra kolleger betyder mere end, om kollegerne er enige i vurderingen. Deltagerne regner også med, at kollegerne vil vurdere situationen som dem selv – selv om interviewene på tværs af vignettens tre trin viser tydelige uenigheder. I de to kommuner synes der at være begrænset samtale og refleksion om whistleblowing og uenighed. Afhandlingen afslutter med at argumentere for metoder, der kan styrke refleksiv praksis, så whistleblowing og uenighed kan håndteres åbent i socialrådgivernes daglige arbejde med børn.
This thesis explores how Danish social workers view whistleblowing in work with children. Whistleblowing—raising serious concerns about problems or neglect, even when it challenges management or established practice—often appears in the media and in the Danish Association of Social Workers. Yet social workers themselves rarely join the public debate, even as a number of child cases have been highlighted amid municipal budget pressures. This prompted an examination of their attitudes. The study is a qualitative vignette study with follow-up interviews in two Danish municipalities. A vignette is a short, realistic case used to elicit responses; here, a three-stage scenario about a child provided the basis for discussion. The theoretical approach is constructivist, inspired by sociologist Pierre Bourdieu and his reflexive sociology. Concepts such as capital, habitus, field, symbolic violence, and doxa are used as analytical tools. In this context, symbolic violence and doxa refer to invisible power relations and unwritten norms in the organization that can make certain actions seem unthinkable. Beforehand, the expectation was that social workers would generally be positive toward whistleblowing when a child is being let down, but that willingness to act as a whistleblower could be restrained by hierarchical structures. Findings indicate that participants are, overall, positive about whistleblowing. At the same time, three of six appear influenced by symbolic violence and doxa in their organizations: they do not propose or choose whistleblowing even when they judge that the child in the vignette is not adequately cared for. Attitudes are closely tied to a sense of colleague support. Support matters more than whether colleagues agree with the assessment. Participants also assume their colleagues will see the situation as they do—even though the interviews across the vignette’s three stages show clear differences of opinion. In the two municipalities there seems to be limited conversation and reflection about whistleblowing and disagreement. The thesis concludes by arguing for methods that strengthen reflective practice, so that whistleblowing and disagreement can be addressed openly in social workers’ everyday work with children.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord