Weimarkultur - Modernitet & tradition
Forfattere
Ruskjær, Jonas ; Rask, Anders Brøndum
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-08-03
Resumé
Specialet undersøger, hvordan konflikten mellem tradition og modernitet blev formuleret i Tyskland under Weimarrepublikken (1919-1933), med særligt fokus på Berlin som kulturelt laboratorium. Afhandlingen tager afsæt i Detlev Peukerts tese om en krise i den klassiske modernitet, hvor periodens politiske og kulturelle brydninger kan forstås som spændinger mellem det traditionelle og det moderne. Metodisk anvendes en tematisk tilgang inspireret af Eric D. Weitz, der kombinerer forskningsdiskussion og historisk rammesætning med tre analysefokusser: samfundstænkning, kulturliv samt krop og kønsroller. Gennem læsninger af samtidige forfattere og intellektuelle som Walter Benjamin, Thomas Mann, Siegfried Kracauer og Bertolt Brecht belyses debatter om bevidsthed og distraktion, kontinuitet og brud, samt relationen mellem elite og masse. Analysen indplacerer disse stemmer i skiftet fra efterkrigstidens ekspressionisme og avantgarde til 1920’ernes Neue Sachlichkeit, og adresserer fænomener som masseforbrug, teknologisk fremskridtsoptimisme og figuren “Den Nye Kvinde”. Uddraget rummer ikke de endelige konklusioner, men antyder, at epokens sociale og kulturelle ombrud fremmede en mere nøgtern eller kynisk livsopfattelse og ændrede kønsforventninger; specialets overordnede mål er at kortlægge forbindelser og modsætninger i denne konflikt på tværs af idéer, kunstformer og hverdagsliv.
This thesis examines how the conflict between tradition and modernity was articulated in Germany during the Weimar Republic (1919–1933), with Berlin highlighted as a cultural laboratory. It builds on Detlev Peukert’s thesis of a crisis in classical modernity, framing the period’s political and cultural ruptures as tensions between the traditional and the modern. Methodologically, it adopts a thematic approach inspired by Eric D. Weitz, combining a research discussion and historical overview with three lines of analysis: social thought, cultural life, and body and gender roles. Through readings of contemporary writers and intellectuals such as Walter Benjamin, Thomas Mann, Siegfried Kracauer, and Bertolt Brecht, the study traces debates about consciousness and distraction, continuity and rupture, and the relationship between elite and mass. It situates these voices within the shift from postwar expressionism and avant-garde experimentation to the mid-1920s Neue Sachlichkeit, and addresses phenomena such as mass consumption, technological optimism, and the figure of the “New Woman.” The excerpt does not present full conclusions, but it suggests that the era’s social and cultural upheavals fostered a more sober or cynical sensibility and reshaped gender expectations; the thesis ultimately aims to map connections and oppositions across ideas, art forms, and everyday life.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]