"We Mostly Stay Together" - social participation among children with disabilities in education outside the classroom

"Vi plejer at gøre det sammen" - social deltagelse blandt børn med funktionsnedsættelser i udeskole

Warloff, Nora Sofie Alvarez

4. term

Social Work, Master

2026

2026-05-28

This thesis examines how children with disabilities take part socially in outdoor schooling at a Danish special school, and what helps or hinders their participation. Children with disabilities are at higher risk of limited participation in social and academic communities, which can affect well-being, learning, and sense of belonging. Outdoor schooling—teaching outside through practical and sensory activities—is widespread in special schools; 56.6% report using it regularly. In mainstream education, outdoor schooling has been linked to improved learning, well-being, and health. Yet we know little about how children with disabilities themselves experience participation in this context, and how participation is produced, challenged, and supported in everyday interactions. The study explores how children experience and negotiate social participation in outdoor schooling, and under what conditions participation is enabled or limited. Participation is viewed as relational and situated: it is shaped in interaction among children, adults, and environments. The research is a qualitative case study at one Danish special school with long-standing experience of outdoor schooling. Fieldwork took place over eight school days in March 2026. Data consist of participant observations and interviews with selected students across three grade levels to capture children’s own experiences. Analytically, the study is grounded in critical realism (social phenomena are layered and relational; analysis moves from what is observed toward underlying mechanisms) and uses an abductive strategy (interpreting data in dialogue with theory). It draws on Disabled Children’s Childhood Studies (DCCS), which views children with disabilities as active participants. The framework combines Maciver et al.’s participation model, used to distinguish different forms of participation across contexts, with micro-sociological perspectives: Erving Goffman’s concepts of roles, face-work, and misinvolvement (how people maintain face and negotiate positions), and Randall Collins’s interaction ritual theory (how shared attention, emotional energy, and group solidarity sustain or break participation). Findings show that, in the classroom, social participation depends on predictable structures, clear roles, and ongoing guidance and mediation from adults. When these conditions are strained, participation can become unstable, leading to withdrawal or conflict. Outdoor schooling offers more flexible ways of being part of the group. Activities such as cooking over a fire, moving around, and spending time in nature create shared focus and room for varied engagement. Children can participate actively, observe, or take short breaks without losing their connection to the group. Peripheral participation—being present without taking an active role—emerges as a legitimate and socially accepted form of participation. At the same time, outdoor schooling does not automatically create inclusion; exclusion still occurs. How such situations are handled depends on timing and the availability of support from adults and peers, as well as the organizational conditions. The study identifies conditions that enable participation: flexible organization, access to different roles, tolerance for varied levels of engagement, and relationships marked by care and mutual support. Participation is constrained when structures are rigid, alternatives are limited, or social boundary-making is left unaddressed. Overall, social participation is not a personal trait but a relational, situated process that is continually negotiated across organizational settings, social relationships, and concrete activities. Outdoor schooling can create favourable conditions for more flexible participation, but it requires attention to the social mechanisms that both enable and limit children’s opportunities. Inclusion should therefore be understood more as a question of organization and relational conditions than of individual resources, with implications for pedagogy and social work: the focus should be on how participation is actively supported in practice.

Dette speciale undersøger, hvordan børn med funktionsnedsættelser deltager socialt i udeskole på en dansk specialskole, og hvad der hjælper eller hindrer deres deltagelse. Børn med funktionsnedsættelser har øget risiko for begrænset deltagelse i sociale og faglige fællesskaber, hvilket kan påvirke trivsel, læring og oplevet tilhørsforhold. Udeskole, hvor undervisning foregår udenfor med praktiske og sanselige aktiviteter, er udbredt i specialskoler; 56,6% angiver, at de bruger udeskole regelmæssigt. I almenområdet er udeskole knyttet til bedre læring, trivsel og sundhed. Men vi ved mindre om, hvordan børn med funktionsnedsættelser selv oplever deltagelse i udeskole, og hvordan deltagelse skabes, udfordres og støttes i hverdagsinteraktioner. Formålet er at forstå, hvordan børnene oplever og forhandler social deltagelse i udeskole, og under hvilke betingelser deltagelse bliver mulig eller afgrænses. Deltagelse forstås som relationel og situeret: den formes i samspil mellem børn, voksne og omgivelser. Undersøgelsen er et kvalitativt casestudie på én dansk specialskole med lang erfaring med udeskole. Feltarbejde blev gennemført over otte skoledage i marts 2026. Datamaterialet består af deltagerobservationer og interviews med udvalgte elever på tre klassetrin for at indfange børnenes egne erfaringer. Analytisk bygger specialet på kritisk realisme (sociale fænomener er lagdelte og relationelle; analysen bevæger sig fra det, der observeres, til underliggende mekanismer) og en abduktiv strategi (fortolkning i vekselvirkning mellem data og teori). Analysen er inspireret af Disabled Children’s Childhood Studies (DCCS), som ser børn med funktionsnedsættelser som aktive deltagere. Teoretisk kombineres Maciver m.fl.’s deltagelsesmodel, der hjælper med at skelne mellem forskellige former for deltagelse på tværs af kontekster, med mikrosociologiske perspektiver: Erving Goffmans begreber om roller, face-work og misinvolvering (hvordan man bevarer ansigt og forhandler positioner i samspil) samt Randall Collins’ teori om interaktionsritualer (hvordan fælles opmærksomhed, følelsesmæssig energi og gruppesammenhold understøtter eller bryder deltagelse). Analysen viser, at social deltagelse i klasselokalet afhænger af forudsigelige strukturer, tydelige roller og løbende støtte og koordinering fra voksne. Når disse svigter, kan deltagelsen vakle og føre til tilbagetrækning eller konflikt. Udeskole tilbyder andre og mere fleksible måder at være med på. Aktiviteter som madlavning over bål, bevægelse og ophold i naturen skaber fælles fokus og plads til varieret engagement. Børn kan deltage aktivt, observere eller trække sig kortvarigt uden at miste tilknytningen til fællesskabet. Perifer deltagelse – at være til stede uden at tage aktivt del – fremstår som en legitim og socialt accepteret måde at deltage på. Samtidig skaber udeskole ikke automatisk inklusion; situationer med eksklusion opstår stadig. Hvordan de håndteres, afhænger af timing og tilgængelig støtte fra voksne og jævnaldrende samt de organisatoriske rammer. Undersøgelsen peger på betingelser, der fremmer deltagelse: fleksibel organisering, adgang til forskellige roller, tolerance for variation i engagement og relationer præget af omsorg og gensidig støtte. Deltagelse begrænses, når strukturer er rigide, alternativer mangler, eller sociale grænsedragninger ikke adresseres. Samlet set fremstår social deltagelse ikke som en individuel egenskab, men som en relationel, situeret proces, der hele tiden forhandles mellem rammer, relationer og konkrete aktiviteter. Udeskole kan skabe gunstige vilkår for fleksibel deltagelse, men kræver opmærksomhed på de sociale mekanismer, der både kan åbne og lukke for børns muligheder. Inklusion bør derfor forstås som et spørgsmål om organisering og relationelle betingelser snarere end om det enkelte barns ressourcer, hvilket har betydning for pædagogisk praksis og socialt arbejde: fokus bør være på, hvordan deltagelse aktivt understøttes i hverdagen.

[This abstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]

Udeskole

Download PDF
View record in AAU Student Projects