Vurderingen af egen skyld ved erstatning for uretmæssig anholdelse og varetægtsfængsling
Oversat titel
The assessment of contributory fault in claims for compensation for unlawful arrest and pre-trial detention
Forfatter
Udholm, Cecilie Samsø
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-05-14
Abstract
Specialet undersøger, hvornår egen skyld kan føre til nedsættelse eller nægtelse af erstatning for uretmæssig anholdelse og varetægtsfængsling efter retsplejelovens kapitel 93 a, særligt § 1018 a, stk. 3. Med udgangspunkt i retsgrundlaget, retspraksis og administrative retningslinjer (bl.a. Rigsadvokatens årsberetninger) gennemføres en systematisk analyse, hvor praksis inddeles i kategorier efter den erstatningssøgendes adfærd. Analysen belyser forskellen mellem aktiv vildledning og passiv adfærd samt betydningen af uskyldsformodningen, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis (bl.a. Minelli og Sekanina). Resultatet peger på, at nedsættelse eller nægtelse af erstatning forudsætter en kvalificeret bebrejdelsesværdig adfærd hos den erstatningssøgende, og at simpel uagtsomhed eller misforståelser som udgangspunkt ikke er tilstrækkelige. Desuden kræves en årsagsforbindelse mellem adfærden og frihedsberøvelsen, og uskyldsformodningen sætter en ydre grænse for vurderingen. Bestemmelsens skønsmæssige karakter skaber retlig usikkerhed, og specialet anbefaler tydeligere lovgivningsmæssige eller administrative retningslinjer for at styrke forudsigelighed og ensartethed i praksis.
This thesis examines when contributory fault can lead to reduction or denial of compensation for unlawful arrest and pre-trial detention under Chapter 93 a of the Danish Administration of Justice Act, particularly § 1018 a(3). Drawing on the legal framework, case law, and administrative guidance (including annual statements by the Director of Public Prosecutions), it conducts a systematic analysis that groups cases by types of claimant conduct. The analysis explores the distinction between active misleading and passive behavior and considers the role of the presumption of innocence, including relevant European Court of Human Rights decisions (such as Minelli and Sekanina). The findings indicate that only conduct involving a qualified level of culpability can justify reducing or denying compensation; minor negligence or misunderstandings are generally insufficient. A causal link between the claimant’s conduct and the deprivation of liberty is required, and the presumption of innocence sets an external limit on the assessment. The provision’s discretionary nature generates legal uncertainty, and the thesis recommends clearer legislative or administrative guidelines to enhance predictability and consistency in practice.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]