Vi kan ikke tænke - ikke behandling: En genealogi om skadesreduktion i stofbehandling
Forfatter
Nielsen, Tine Marianne
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-11-13
Antal sider
104
Resumé
Specialet undersøger fænomenet skadesreduktion i stofbehandling og dets betydning for socialfaglig praksis, med udgangspunkt i, at tilgangen både er udbredt og legitim, men samtidig præget af modsætninger og uklar begrebsanvendelse. Formålet er at vise, hvordan skadesreduktion er blevet en del af behandlingsfeltet, og hvilke implikationer dette har for socialt arbejde. Metodisk anvendes en genealogisk, historisk-diskursiv analyse inspireret af Michel Foucault, suppleret af governmentality-perspektiver (bl.a. Dean og Villadsen), samt en diskursiv analyse af nutidig praksis. Analysen peger på, at der fra begyndelsen af 1980’erne opstår mulighed for graderede mål frem for krav om stoffrihed, bl.a. i lyset af manglende behandlingssucces og voksende sociale og sundhedsmæssige problemer blandt stofbrugere; at et samlet behandlingssystem og udbygget substitutionsbehandling fra midt i 1990’erne styrker en skadesreducerende diskurs; at 2000’erne præges af et paradoksalt forhold mellem skadesreduktion og “krigen mod stoffer”; og at skadesreduktion i 2010 bliver en selvstændig og komplementær styringsteknologi i dansk narkotikapolitik. I den aktuelle lokale praksis fremstår skadesreduktion som implicit og selvfølgelig, men uden klar definition. Diskussionen belyser, hvordan en risikoorienteret logik med vægt på individets ansvar og værdineutralitet udfordrer socialt arbejdes idealer og forskyder fokus fra årsag til konsekvens; hvordan behandlingslogikker og kulturelt acceptable håndteringer af stofproblemer kan hindre visse skadesreducerende tiltag i at blive anerkendt som behandling; samt hvordan forestillingen om komplementaritet mellem politikområdets styringsteknologier overser indbyggede modsigelser. Afslutningsvis rejser specialet tre spørgsmål: hvordan kan skadesreduktion begrebsligt præciseres, om socialt arbejde i stofbehandling kan forstås som postmoderne og som en genrejsning af en omsorgslogik, og om skadesreduktion kan kvalificere behandlingen.
This thesis examines harm reduction in drug treatment and its implications for social work practice, starting from the observation that the approach is both widely accepted and marked by contradictions and conceptual ambiguity. The aim is to show how harm reduction has become part of the treatment field and what this implies for social work. Methodologically, it applies a genealogical, historical-discursive analysis inspired by Michel Foucault, supplemented by governmentality perspectives (including Dean and Villadsen), alongside a discursive analysis of current practice. The analysis indicates that from the early 1980s a shift toward graduated goals—rather than abstinence-only—became possible, amid limited treatment success and growing social and health problems among people who use drugs; that a unified treatment system and the expansion of substitution treatment from the mid-1990s strengthened a harm-reductive discourse; that the 2000s revealed a paradoxical relationship between harm reduction and the “war on drugs”; and that by 2010 harm reduction had become an independent and complementary governmental technology in Danish drug policy. In contemporary local practice, harm reduction appears implicit and matter-of-fact, yet remains poorly defined. The discussion highlights how a risk-oriented logic emphasizing individual responsibility and value neutrality challenges traditional ideals in social work and shifts the focus from causes to consequences; how treatment logics and culturally acceptable ways of handling drug problems can prevent some harm-reductive initiatives from being recognized as treatment; and how the presumed complementarity among policy technologies overlooks intrinsic contradictions. The thesis concludes by posing three questions: how to clarify the concept of harm reduction, whether social work in drug treatment can be seen as postmodern and as a rediscovery of a care logic, and whether harm reduction can enhance the quality of treatment.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]