AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


”Vi har nok i bare at kigge på hinanden.”: – En undersøgelse af den gode personlige relation mellem brugere og professionelle i socialpsykiatrien

Oversat titel

”It is enough for us just looking at each other.”: - An investigation of a good personal relation between users and professionals in the social psychiatry

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2014

Afleveret

Antal sider

131

Abstract

I socialpsykiatrien er relationen mellem beboer og fagperson ofte selve kernen i hjælpen. Den foregår tit i beboerens eget hjem og kan derfor blive tæt og langvarig. Det skaber en række dilemmaer: Relationen skal både være personlig og professionel, ligeværdig og samtidig asymmetrisk; fagpersonen skal respektere beboerens selvbestemmelse, men også gribe ind, når det er nødvendigt. Dette speciale undersøger, hvad der kendetegner en god personlig relation mellem beboere og deres kontaktpersoner på et socialpsykiatrisk botilbud, hvordan den påvirker hverdagskontakten, og hvad kontaktpersoner aktivt kan gøre for at fremme den. Undersøgelsen bygger på deltagende observation og semistrukturerede kvalitative interviews med tre beboere og deres respektive kontaktpersoner. Samspillet analyseres med Thomas J. Scheffs teori om følelser og det sociale bånd, herunder begrebet afstemning (at føle sig set og forstået) samt følelserne stolthed og skam. Resultaterne sættes desuden i relation til udvalgte faglige dilemmaer i socialt arbejde. Analysen er organiseret i fire temaer: 1) Nonverbal kommunikation (kropssprog, tone, nærvær) er central. Den får beboerne til at føle sig trygge, set og forstået. Nonverbal afstemning er et tegn på et sikkert socialt bånd. 2) Den professionelle rolle og relationen til beboeren: Det styrker det sociale bånd, når kontaktpersoner er ærlige og direkte om sårbare følelser og behov, der opstår i samspillet. Passende selvafsløring om livet uden for botilbuddet kan fremme afstemning og signalere opmærksomhed på beboerens tanker og følelser. Afstemning understøttes også, når beboeren kan vise omsorg for kontaktpersonens tanker og følelser. Samtidig rejser det spørgsmål om, hvordan dette passer med gældende normer for professionel rolle og grænser. 3) En relation, der ved første øjekast virkede overinvolveret, viste sig at have et intakt socialt bånd med afstemning. Hjælpen fra kontaktpersonen var udviklingsfremmende, og relationen kunne tåle konflikter uden at båndet blev svækket. Casen synliggør balancen mellem at respektere beboerens selvbestemmelse og pligten til at intervenere. 4) Kærlighed i professionelle relationer: Med afsæt i Scheffs kærlighedsbegreb kunne mindst én relation beskrives som ægte og gensidig kærlighed. At udtrykke kærlighed kan fremme afstemning. Samtidig viser analysen, at en professionel relation kan være god og udviklende uden at være kærlighed; det vigtigste er afstemning og et sikkert socialt bånd. Selvom kærlighed kan virke kontroversielt i en asymmetrisk relation, er det ikke nødvendigvis en modsætning. Samlet set var Scheffs teori og analysens resultater et nyttigt udgangspunkt for at forstå, hvad der kendetegner gode personlige relationer mellem beboere og kontaktpersoner, og for at diskutere den professionelle rolle i socialpsykiatrien.

In community-based mental health services (social psychiatry), the relationship between residents and staff is often the heart of support. Because much of the work happens in people’s homes, relationships can become close and long-lasting. This creates dilemmas: the relationship must be both personal and professional, equal in some moments yet structurally asymmetric; staff must respect autonomy while also intervening when needed. This thesis examines what characterizes a good personal relationship between residents and their assigned contact persons in a social psychiatric living facility, how such a relationship shapes everyday interactions, and what staff can actively do to foster it. The study is based on participatory observation and semi-structured qualitative interviews with three residents and their contact persons. Interactions are analyzed using Thomas J. Scheff’s theory of emotions and the social bond, including the concept of attunement (feeling seen and understood) and the emotions of pride and shame. The findings are also discussed in relation to common dilemmas in social work. The analysis is organized into four themes: 1) Non-verbal communication (body language, tone, presence) is central. It helps residents feel safe, seen, and understood. Non-verbal attunement signals a secure social bond. 2) The professional role and the resident–staff relationship: The social bond is strengthened when contact persons are honest and direct about vulnerable feelings and needs that arise in interactions. Appropriate self-disclosure about life outside the facility can promote attunement and signal attentiveness to the resident’s thoughts and feelings. Attunement is also supported when residents can show concern for the contact person’s thoughts and feelings. At the same time, this raises questions about how such openness fits with professional norms and boundaries. 3) A relationship that initially seemed over-involved turned out to have an intact social bond with attunement. The help provided was constructive and promoted the resident’s development, and the relationship could withstand conflict without weakening the bond. This case illustrates the balance between respecting self-determination and the duty to intervene. 4) Love in professional relationships: Using Scheff’s concept of love, at least one relationship could be described as genuine and mutual love. Expressing love can promote attunement. At the same time, a professional relationship can be good and growth-promoting without being love; what matters most is attunement and a secure bond. Although love may seem controversial in an asymmetric relationship, it is not necessarily contradictory. Overall, Scheff’s theory and the study’s results provided a useful lens for understanding good personal relationships between residents and contact persons and for discussing the professional role in social psychiatry.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]