Valget af alderdom i senior-bofællesskaber: Praksisfællesskabets muligheder og begrænsninger
Oversat titel
The choise of old age ind senior housing communities: Possibilities and limitations in communities of practice
Forfatter
Christiansen, Emilie Kira
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-31
Antal sider
180
Abstract
Dette speciale undersøger, hvorfor ældre flytter i seniorbofællesskaber, hvilke muligheder og begrænsninger de møder, og om rammerne udvikler sig, så beboerne kan leve den livsførelse, de ønsker i alderdommen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk perspektiv, dvs. et fokus på hvordan normer, forventninger og fællesskaber skabes i samspil mellem mennesker. Empirien er indsamlet med kvalitative metoder: semistrukturerede interviews, fokusgrupper og begrænsede feltobservationer. I alt medvirkede 13 beboere fra fire forskellige seniorbofællesskaber, hvoraf to er ældre og to nyere etablerede. Analysen er inspireret af Chris Phillipsons studier af alderdom i det moderne samfund, Etienne Wengers begreb om praksisfællesskaber (fællesskaber hvor man deltager, lærer og handler sammen) samt centrale begreber fra Pierre Bourdieu om hverdagslige normer og positioner. Resultaterne viser, at ældre især vælger seniorbofællesskaber på grund af tilgængelige og handicapvenlige fysiske rammer, der gør det muligt at blive længst muligt i eget hjem, samt ønsket om et aktivt og socialt hverdagsliv. De velfungerende relationer mellem ligesindede gør det lettere at etablere praksisfællesskaber og deltage i fælles aktiviteter. Samtidig skaber de kollektive forventninger også begrænsninger: det anses som uacceptabelt at isolere sig, og der opstår normer om, at alle bør bidrage og deltage. Det kan give spændinger mellem individuelle ønsker og fællesskabets krav, og i nogle tilfælde føre til relationer, der opleves som mindre autentiske, fordi de er styret af moralsk forpligtende normer. Der kan derfor opstå grundlæggende konflikter mellem individuelle og kollektive rettigheder i arbejdet med at skabe et inkluderende fællesskab. Beboerne forhandler desuden med bygherrer om de fysiske rammer og udviklingen af fællesskaberne, en kamp om doxa, dvs. de taget-for-givne spilleregler. På trods af disse spændinger oplever beboerne, at seniorbofællesskaber giver værdifulde muligheder for at leve et selvvalgt, værdigt, aktivt og socialt liv. Indsigterne kan bidrage til viden om ældrevenlige miljøer i Danmark og kan potentielt kobles til international forskning, for eksempel WHO’s Global Network for Age-friendly Cities and Communities.
This thesis examines why older adults move into senior cohousing, what opportunities and constraints they encounter, and whether the setting develops in ways that support the lives they wish to lead in later life. The study adopts a social constructivist perspective, meaning it focuses on how norms, expectations, and communities are created through social interaction. Data were collected using qualitative methods: semi-structured interviews, focus groups, and limited field observations. In total, 13 residents from four different senior cohousing communities participated, two long-established and two newly created. The analysis is informed by Chris Phillipson’s work on later life in modern society, Etienne Wenger’s concept of communities of practice (groups in which people participate, learn, and act together), and key ideas from Pierre Bourdieu on everyday norms and social positions. Findings indicate that older adults choose senior cohousing primarily for accessible, disability-friendly housing that supports aging in place, and for the chance to live an active, socially engaged life. Strong relationships among like-minded residents make it easier to form communities of practice and take part in shared activities. At the same time, collective expectations can limit individual freedom: withdrawing from community life is seen as illegitimate, and norms emerge that everyone should contribute and participate. This can create tensions between individual preferences and community requirements, and in some cases lead to relationships that feel less authentic because they are governed by morally binding norms. As a result, fundamental conflicts may arise between individual and collective rights in efforts to build an inclusive community. Residents also negotiate with developers over the physical design and future development of the communities, a struggle over doxa, that is, taken-for-granted rules. Despite these tensions, residents find that senior cohousing offers meaningful opportunities to live a self-chosen, dignified, active, and social life. These insights can inform knowledge about age-friendly environments in Denmark and may be relevant for international research, for example the WHO Global Network for Age-friendly Cities and Communities.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord