Væsentlighed ved revision af årsrapporten
Forfatter
Thomsen, Morten Kyed
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-11-14
Resumé
Afhandlingen undersøger, om revisorers professionelle fastsættelse af væsentlighed ved revision af årsrapporter stemmer overens med regnskabsbrugeres forventninger. Udgangspunktet er, at væsentlighed er en forudsætning for, at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og at væsentlige fejl kan påvirke økonomiske beslutninger. Afhandlingen gennemgår derfor begrebet væsentlighed i internationale revisions- og regnskabsstandarder (herunder IFRS og vejledninger om væsentlighedsvurderinger) samt relevante danske kilder, og beskriver regnskabsbrugeres informationsbehov og den såkaldte forventningskløft. Empirisk anvendes to spørgeskemaer: ét til revisorer om, hvordan de fastsætter væsentlighed for regnskabet som helhed og for specifikke poster (herunder brug af benchmarks og andre påvirkende faktorer), og ét til regnskabsbrugere – både investorer og långivere – om, i hvilken grad forskellige fejl og afvigelser i regnskabet påvirker deres investerings- og långivningsbeslutninger. Data analyseres med fokus på at sammenholde revisorernes væsentlighedsniveauer med brugernes tærskler og belyse variationer på tværs af respondentgrupper samt undersøgelsens validitet og reliabilitet. Mulige reaktionsmuligheder, herunder øget kommunikation og reduktion af usikkerhed, drøftes, hvis der identificeres forskelle i vurderingerne. Da denne sammenfatning bygger på afhandlingens indledende kapitler, gengives ingen resultater her; disse behandles i de senere analyse- og konklusionsafsnit.
This thesis examines whether auditors’ professional assessments of materiality in audits of annual reports align with financial statement users’ expectations. It builds on the premise that materiality is a prerequisite for a true and fair view and that material misstatements can influence economic decisions. The study reviews the concept of materiality under international auditing and accounting standards (including IFRS and related guidance on making materiality judgments) and relevant Danish sources, and outlines users’ information needs and the expectation gap. Empirically, two surveys are employed: one for auditors on how they determine overall and specific materiality (including the use of benchmarks and other influencing factors), and one for users—both investors and lenders—on how various misstatements and deviations affect their investment and lending decisions. The analysis compares auditors’ materiality levels with users’ thresholds and explores variation across respondent groups, alongside considerations of validity and reliability. Potential responses, such as enhanced communication and reducing uncertainty, are discussed if differences are identified. As this summary is based on the thesis’s introductory chapters, no results are reported here; findings are presented in the subsequent analysis and conclusion.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]