Ungdomskriminalitetsnævnet i et ungeperspektiv: En kvalitativ undersøgelse af hvordan unge over 15 år oplever at få en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet
Oversat titel
The Juvenile Delinquency Board from a juvenile perspective: A qualitative study of how juveniles above the minimum age for criminal responsibility experience having a case processed in the Juvenile Delinquency Board
Forfatter
Rasmussen, Henriette
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-01-12
Antal sider
68
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan unge over den kriminelle lavalder oplever at få deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, som blev oprettet i Danmark i januar 2019. Undersøgelsen bygger på interviews med fire unge, der havde fået deres sag behandlet i retten inden mødet i nævnet. For at nuancere billedet er der også gennemført interviews med to socialrådgivere og formanden for Dansk Socialrådgiverforening. De unge beskriver opvækster præget af kaos og komplekse problemer, og de og deres familier havde allerede før nævnsbehandlingen haft kontakt med myndigheder som familieafdelingen, politiet og retten. Den tidligere kontakt og deres syn på myndighederne prægede, hvordan de oplevede nævnet: Mange følte sig utilstrækkeligt forberedte, gennemlyst og vurderet, stemplet på forhånd, alene og udspurgt af nævnets medlemmer, og de oplevede at skulle forklare impulsive handlinger med rationelle begrundelser. De så nævnsbehandlingen som en “dobbelt proces”, fordi de allerede havde fået dom i retten. Først reagerede de med modstand mod sanktionen, men da det havde begrænset effekt, valgte de at samarbejde. Set i bakspejlet kunne de i højere grad se sanktionen som en støtte. Sanktionerne førte bl.a. til anbringelser, hvor medarbejdere formåede at skabe sociale og pædagogiske rammer, der støttede en positiv udvikling. Det er i sidste ende frontlinjemedarbejdere i det offentlige (street-level bureaucrats), der vurderer, om nævnets beslutninger virker, fordi de skal omsætte dem i praksis. Ifølge socialrådgiverne og formanden for Dansk Socialrådgiverforening har nævnet både positive og negative konsekvenser for det sociale arbejde med udsatte børn og unge generelt: Det har styrket indsatsen for den “hårde kerne”, hvis sager prioriteres, og som kan få nødvendig socialpædagogisk støtte via en sanktion uden at tage hensyn til kommunale budgetter. Omvendt fulgte der ikke ekstra midler med oprettelsen, hvilket har gjort andre udsatte børn og unge til andenprioritet, så de ikke får den nødvendige hjælp i tide.
This thesis explores how young people above the minimum age of criminal responsibility experience having their case handled by the Juvenile Delinquency Board, established in Denmark in January 2019. The study is based on interviews with four youths whose cases had already been through court before the board meeting. To add broader perspectives, interviews were also conducted with two social workers and the chair of the Danish Social Workers’ Association. The youths describe chaotic upbringings with complex challenges, and they and their families had prior contact with public authorities such as the family department, the police, and the courts. This earlier contact and their views of authorities shaped how they experienced the board: many felt insufficiently prepared, analyzed and judged, labeled in advance, alone and interrogated by board members, and expected to give rational explanations for impulsive actions. They saw the board as a “double process,” since they had already been sentenced in court. Initially they resisted the penalty, but when that had little effect, they chose to cooperate. In retrospect, they could see the penalty more as support. The penalties led to placements where staff created social and educational conditions that supported positive development. Ultimately, street-level bureaucrats—front-line public employees—judge whether the board’s decisions have the intended effect, because they implement them in practice. According to the social workers and the chair of the Danish Social Workers’ Association, the board has had mixed effects on social work with disadvantaged children and young people in general: it has benefited the “hard core” whose cases are prioritized and who can receive necessary social-pedagogical support through a penalty without municipal budget constraints. However, no extra funding accompanied the board’s creation, making other disadvantaged children and youths a second priority and delaying the support they need.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]