Ulovbestemt adgang til anerkendelse af udenlandske retsafgørelser
Oversat titel
Recognition of foreign judicial decisions outside the Procedural Code
Forfatter
Simonsen, Esther Dam
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-16
Antal sider
71
Resumé
Afhandlingen undersøger, om danske domstole kan anerkende udenlandske retsafgørelser uden for retsplejelovens ordning (ulovbestemt anerkendelse). Udgangspunktet er en retshistorisk gennemgang og en retlig analyse af lovgivning, praksis og litteratur. Før 1932 var Danmark forholdsvis liberal med tre grundbetingelser for anerkendelse: den udenlandske domstol skulle have kompetence efter danske værnetingsregler, afgørelsen måtte ikke stride mod dansk ordre public, og afgørelseslandet skulle anses som et “civiliseret samfund”. Med den nordiske domskonvention i 1932 blev retsplejelovens § 223 a indført, så justitsministeren skulle udpege hvilke landes afgørelser, der kunne anerkendes (oprindeligt med gensidighedskrav, fjernet i 1978), bl.a. for at undgå at give ikke-nordiske lande lettere adgang end de nordiske og styrke Danmarks forhandlingsposition. Afhandlingen analyserer to nyere afgørelser, UfR 2001.1949 Ø og UfR 2011.3001 V. I 2001-sagen åbnes der for anerkendelse uden for retsplejeloven, mens 2011-sagen afviser dette, men anvender lignende vurderingskriterier. På baggrund af 2001-sagen udleder forfatteren seks betingelser for ulovbestemt anerkendelse: (1) kompetence efter danske værnetingsregler, (2) dommens gyldighed og endelighed, (3) overensstemmelse med ordre public, (4) materiel rigtighed, (5) ingen væsentlige fejl eller mangler og (6) ikke uforenelig med andre afgørelser. Opfyldes disse, kan en dom anerkendes – og dermed også fuldbyrdes – i Danmark, selv om retsplejelovens §§ 223 a og 479 formelt henlægger anerkendelse og eksekution til ministeriel beslutning. Afhandlingen belyser således spændingsfeltet mellem skrevne regler, nordiske og europæiske konventioner og en mulig ulovbestemt adgang udviklet gennem praksis.
This thesis examines whether Danish courts can recognize foreign judicial decisions outside the statutory framework of the Danish Administration of Justice Act (non-statutory recognition). It combines a historical overview with doctrinal analysis of legislation, case law and scholarship. Before 1932, Denmark applied a relatively liberal approach based on three conditions: the foreign court had to have jurisdiction by Danish venue rules, the decision could not violate Danish ordre public, and the country of origin had to be regarded as a “civilised society.” With the 1932 Nordic Judgment Convention, section 223 a was introduced to the Procedural Code, empowering the Minister of Justice to designate which countries’ judgments could be recognized (initially requiring reciprocity, removed in 1978), to avoid granting non-Nordic states easier access than Nordic partners and to strengthen Denmark’s bargaining position. The thesis analyzes two modern Danish cases, UfR 2001.1949 Ø and UfR 2011.3001 V. The 2001 case opens the door to recognition outside the Code, whereas the 2011 case rejects it but still applies similar criteria. From the 2001 ruling, the author extracts six conditions for non-statutory recognition: (1) jurisdiction under Danish venue rules, (2) a valid and final judgment, (3) compliance with ordre public, (4) overall correctness, (5) no major defects, and (6) no conflict with other decisions. If these are met, a Danish court may recognize—and thus enforce—the foreign judgment in Denmark, despite sections 223 a and 479 formally assigning recognition and enforcement to ministerial decision. The thesis highlights the tension between written rules, Nordic and European instruments, and a possible court-developed non-statutory pathway.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord