Udviklingen i matematikfaget i det almene gymnasium
Oversat titel
The evolution of mathematics in the Danish gymnasium
Forfattere
Jespersen, Rasmus Munch ; Sørensen, Susanne
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-12-28
Resumé
Specialet undersøger, hvordan matematikfaget i det almene gymnasium har udviklet sig fra 1960’erne til 2000’erne med særligt fokus på reformerne i 1963, 1988 og 2005. Udviklingen kortlægges gennem analyser af læreplaner og tre udvalgte lærebøger, suppleret med samtidige aviser, tidsskrifter og andre kilder, for at forklare ændringerne historisk. Læreplanerne analyseres med Richard Skemps begreber om instrumentel og relationel læring samt Biggs og Collis’ SOLO-taksonomi, mens lærebøgerne undersøges med en modificeret TIMSS-ramme og opgaveklassifikationer efter Zhu Yan og Fan Lianghuo. Undersøgelsen afgrænses til matematik på højeste niveau i det almene gymnasium og til det, der kan ses i læreplaner og lærebøger. Hovedresultaterne peger på to spor: Generelt i gymnasiet ses øget involvering udefra, et skifte fra elite- til masseskole og større integration mellem fag (bl.a. opløsning af skel mellem sproglige og matematiske studieretninger). Særligt i matematik konstateres færre årlige timer og især et fald i abstraktionsniveauet: Læreplanerne opnår lavere SOLO-niveauer og vægter i stigende grad anvendelse frem for teori, og lærebøgerne rummer færre beviser og argumentation, enklere struktur, mere konkret fremstilling samt flere ikke-traditionelle, anvendelsesorienterede, visuelle og rent beregningsprægede opgaver. Reformen i 1988 fremstår som et mellemtrin mellem et relativt abstrakt 1963 og et mere konkret 2005. Resultaterne udfordrer dele af den eksisterende bølgemodel i litteraturen, men understøtter beskrivelser af en bevægelse fra abstrakt til konkret matematik.
This thesis examines how mathematics education in the Danish general upper secondary school (Gymnasium) evolved from the 1960s to the 2000s, focusing on the 1963, 1988, and 2005 reforms. The study maps changes through analyses of curricula and three selected textbooks, supported by newspapers, journals, and other sources to explain these developments in their historical context. Curricula are analyzed using Richard Skemp’s concepts of instrumental versus relational learning and Biggs and Collis’s SOLO taxonomy, while textbooks are examined with a modified TIMSS framework and task classifications by Zhu Yan and Fan Lianghuo. The investigation is delimited to the highest level of mathematics in the general Gymnasium and to aspects visible in curricula and textbooks. The main findings follow two lines: At the system level, there is increasing external involvement, a shift from an elite to a mass school, and stronger cross-disciplinary integration (including desegmentation between linguistic and mathematical tracks). Specifically in mathematics, there is a decline in annual instructional hours and, more importantly, a decrease in abstraction: curricula show lower SOLO levels and a growing emphasis on application over theory, and textbooks include fewer proofs and mathematical arguments, simpler structures, more concrete presentations, and more non-traditional, application-focused, visual, and purely computational tasks. The 1988 reform appears as a bridge between the relatively abstract 1963 and the more concrete 2005. These results challenge aspects of a wave model in the literature while supporting accounts of a shift from abstract to concrete mathematics.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord