Udvikling af samarbejdskompetencer: En undervisningsdidaktik
Forfattere
Hvolby, Anne ; Jespersen, Troels Bilskov
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-05-30
Resumé
Specialet undersøger, hvordan en undervisningsdidaktik kan udvikle samarbejdskompetencer hos studerende i Aalborg Universitets problemo g projektbaserede ramme efter genindførelsen af gruppeeksamen. Udgangspunktet er antagelsen, at samarbejdskompetencer ikke opstår automatisk gennem projektarbejde, og at studerende derfor aktivt må lære og træne samarbejdsværktøjer. Vi gennemførte tre undervisningslektioner for 7. semester-studerende baseret på Kubus-inspirerede, kooperative værktøjer og filosofi, planlagt af os som 9. semester-studerende med afsæt i egne erfaringer. Undersøgelsen er forankret i et casestudiedesign inspireret af aktionsforskning og filosofisk hermeneutik med triangulering af interviews (primært), spørgeskemaer og observationer; analysen er overvejende deduktiv, men åbner for induktive indsigter. Fundene peger på, at undervisning i samarbejdskompetencer bør forene konkrete handlingsorienterede redskaber med forståelse af deres formål, så studerende kan forstå, anvende, overføre og omforme værktøjer til deres projektpraksis. Studerende vurderede os som medstuderende velegnede til praksisnære aktiviteter, mens mere teoretiske oplæg oplevedes bedre varetaget af faglærere. Rammefaktorer som tidspres ved semesterstart, gruppedannelse, gruppeeksamen og prioritering af andre fag påvirkede udbyttet, og fakultetets anerkendelse og bedømmelse af samarbejdskompetencer viste sig afgørende for motivation. Konklusionen er, at en dialektisk didaktik, der eksplicitgør mål, tilbyder realistiske muligheder for aktiv træning og kobler indsatser til evalueringen, synes egnet til at fremme udviklingen af samarbejdskompetencer; desuden kan studerende undervise i samarbejde, når erfaring og formidlingskompetence er til stede.
This thesis examines how a teaching didactic can develop students’ cooperative competences within Aalborg University’s problem- and project-based setting following the reinstatement of group exams. It starts from the assumption that cooperative competences do not emerge automatically from project work and therefore require deliberate teaching and practice. We designed and delivered three lessons for seventh-semester students using Kubus-inspired cooperative tools and philosophy, planned by us as ninth-semester students drawing on our own experiences. The study uses a case study design inspired by action research and philosophical hermeneutics, with triangulation of methods: primarily interviews, supplemented by surveys and observations; analysis is mainly deductive with inductive insights. Findings indicate that effective teaching of cooperative competences combines concrete, action-oriented tools with an understanding of their rationale, enabling students to understand, apply, transfer, and adapt the tools to their project work. Students perceived peer-instructors as well suited for practice-oriented activities, while theoretical lectures were seen as better handled by faculty. Contextual factors—including time pressure at semester start, group formation, group exams, and competing course priorities—influenced outcomes, and faculty recognition and assessment of cooperative competences were crucial for student motivation. The thesis concludes that a dialectic didactic with explicit goals, realistic opportunities for active practice, and alignment with assessment appears well suited to foster cooperative competences; furthermore, students can effectively teach such competences when they have relevant experience and presentation skills.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord