Tvangsanbringelse af børn og unge efter lov om social service: Når der træffes beslutning om en tvangsanbringelse uden for hjemmet, selvom der foreligger samtykke til en anbringelse fra forældremyndighedsindehaveren

A master Thesis in Social law concerning forced placement of children and young people under the age of 18: When deciding on a forced placement outside the home, although there is consent to the placement from the legal guardian

Erichsen, Mia Waitz Vistrup

4. semester

Jura, Kandidat

2015

2015-05-11

40

Specialet undersøger, hvornår myndighederne efter servicelovens § 58, stk. 2 kan træffe afgørelse om tvangsanbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, selv om forældremyndighedsindehaveren har samtykket til en frivillig anbringelse. Med udgangspunkt i skiftet mod barnets bedste og tidlig indsats gennemgås den socialretlige ramme i servicelovens kapitel 11: formålsbestemmelsen (§ 46), den børnefaglige undersøgelse (§ 50), handleplanen (§ 140) og foranstaltningerne (§ 52), herunder anbringelse med samtykke. Derpå analyseres tvangsanbringelse (§ 58) og samspillet med reglerne om hjemgivelse (§ 68) for at identificere de særlige hensyn, der kan begrunde fravigelse af proportionalitetsprincippet og valget af den mindst indgribende foranstaltning. Metodisk anvendes retsdogmatisk analyse af gældende og tidligere lovgivning, relevante bekendtgørelser og international ret, forarbejder og bemærkninger samt vejledninger (især Vejledning 3), suppleret af retspraksis og litteratur; desuden skitseres myndighedsstrukturen (kommune, børn og unge-udvalg, socialtilsyn og Ankestyrelsen). Formålet er at klarlægge gældende ret og afgrænse kriterierne for, hvornår en tvangsanbringelse er sagligt begrundet trods samtykke til en frivillig anbringelse. Resultater og konkrete konklusioner fremgår ikke af det udvalgte uddrag.

The thesis examines when authorities may, under section 58(2) of the Danish Social Services Act, decide on a forced placement of a child or young person outside the home even though the legal guardian has consented to a voluntary placement. Against a broader shift toward the child’s best interests and early intervention, it outlines the legal framework in Chapter 11 of the Act: the purpose clause (§ 46), the child assessment (§ 50), the action plan (§ 140), and the catalogue of measures (§ 52), including placement with consent. It then analyzes forced placement (§ 58) and its interaction with the rules on return home (§ 68) to identify the specific considerations that can justify departing from the proportionality principle and the default of choosing the least intrusive measure. Methodologically, it applies a doctrinal legal approach to current and earlier legislation, relevant regulations and international law, preparatory works and official guidance (notably Guidance 3), supplemented by case law and scholarship; it also outlines the institutional actors (municipality, Children and Young Persons Committee, social supervision, and the Appeals Board). The aim is to clarify the applicable law and delineate the criteria for when forced placement is justified despite consent to a voluntary placement. Findings and concrete conclusions are not included in the excerpt.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]

Download Word
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter