Traumatic Movements: A study on Refugee Displacement and Trauma in Contemporary Literature
Authors
Vejling, Thomas Voigt ; Isaksen, Ane Thaarup
Term
4. term
Education
Publication year
2018
Submitted on
2018-05-31
Pages
128
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan samtidslitteratur fremstiller og forholder sig til flygtninges traumer, hvordan sådanne traumer påvirker resettlement, og hvilke kulturelle og samfundsmæssige følger disse fremstillinger har. For at belyse dette trækker vi på litterære traumestudier: fra Freuds tidlige idéer om traumatisk neurose til Caruths indflydelsesrige arbejde; anden bølges diskussioner om det usigelige og pluralisme hos Mandel og Balaev; samt Felman og Laubs teori om vidnesbyrd og det at være vidne, som hjælper med at forklare, hvordan traumatiske erfaringer kan fortælles og modtages. Vi inddeler flygtningeerfaringen i tre faser—før fordrivelse, under fordrivelse og efter fordrivelse—og bruger denne ramme til at læse et varieret korpus af romaner. Vi finder, at nostalgi ofte følger med tvungen fordrivelse, og at flygtninge, i modsætning til hvad man i Det Globale Nord ofte antager, ikke altid oplever landet efter fordrivelsen som bedre. Nogle passager i romanerne peger på, at traumer efter ankomst kan være endnu mere indgribende end krigstraumer før flugten. For at beskrive, hvordan nogle personer tilpasser sig efter store traumer, bruger vi begrebet resiliens: træk, der gør det muligt at fungere ud over det forventelige og at søge tilbage til en balance mellem krop, sind og ånd (biopsykospirituel homeostase). På tværs af korpuset fremsætter forfatterne markante samfundskritiske budskaber. Romanerne vægter traumet forskelligt: Bee og Valentino skildres som dybt præget af hændelserne i hjemlandet (før fordrivelse), mens Sepha, Saeed og Nadia i højere grad artikulerer traumer knyttet til livet efter ankomst (efter fordrivelse). Resiliensen varierer også: Sepha og Saeed er stærkt formet af nostalgi, mens Nadia, Bee og Valentino er dysfunktionelt funktionelle, det vil sige de fungerer udadtil, men kæmper indadtil. I diskussionen anvender vi yderligere begreber på flygtningelitteratur: midlertidighed (langvarig usikkerhed), rettighedsløshed (begrænset adgang til rettigheder og beskyttelse) og snigende traume (langsomme, kumulative belastninger). Alle hovedpersoner undtagen Bee oplever en limbotilstand og har svært ved at falde til i værtslandet, og mange føler, at deres menneskerettigheder er så begrænsede, at de mister forbindelsen til den virkelighed, de befinder sig i. Med blikket på forholdet mellem forfatter og læser finder vi, at forfatterens ethos er central for at vurdere disse kritikpunkter. Den kritiske læser bør være opmærksom på forfatterpositionen—særligt her, hvor forfatterne er ligeligt fordelt mellem oprindelse i Det Globale Nord og Det Globale Syd. Vi konkluderer, at romanerne ligner hinanden i form, men er ganske forskellige i deres fortællinger. Deres største styrke er, at de fremstiller den traumatiske flygtningeoplevelse som enestående for den enkelte, men ikke unik i en større sammenhæng. Afslutningsvis understreger vi, at forståelsen af flygtningeoplevelsen og resiliens kræver bevidsthed om et eurocentrisk perspektiv.
This thesis asks how contemporary literature represents and responds to refugee trauma, how such traumatic experiences shape resettlement, and what cultural and social consequences follow from these representations. To investigate this, we draw on literary trauma studies: from Freud’s early ideas about traumatic neurosis to Caruth’s influential work; second-wave discussions of the unspeakable and pluralism in Mandel and Balaev; and Felman and Laub’s theory of testimony and witnessing, which helps explain how traumatic experience can be told and received. We organize the refugee experience into three phases—pre-displacement, displacement, and post-displacement—and use this frame to read a varied set of novels. We find that nostalgia often accompanies forced displacement and that, contrary to common assumptions in the Global North, refugees do not always view the post-displacement country as better. Some evidence in the novels suggests that post-displacement trauma after resettlement can be even more affecting than war-related trauma before flight. To describe how some characters adapt after major trauma, we use the concept of resilience: traits that enable people to function beyond what might be expected and to seek a return to a state of balance across body, mind, and spirit (biopsychospiritual homeostasis). Across our corpus, the authors advance strong sociocritical messages. The novels differ in how they center trauma: Bee and Valentino are portrayed as deeply marked by what happened in their countries of origin (pre-displacement), while Sepha, Saeed, and Nadia more strongly articulate trauma linked to resettlement (post-displacement). Resilience also varies: Sepha and Saeed are strongly shaped by nostalgia, whereas Nadia, Bee, and Valentino are dysfunctionally functional—that is, coping outwardly while struggling internally. In discussion, we apply additional concepts to refugee literature: temporariness (prolonged uncertainty), rightlessness (limited access to rights and protection), and insidious trauma (slow, cumulative harms). All protagonists except Bee experience a sense of limbo and difficulty adjusting to the host country, and many feel their human rights are compromised to the point of disconnection from their surroundings. Considering the author–reader relationship, we find the author’s ethos to be central for evaluating these critiques. Critical readers should attend to the authorial position, especially here, where the authors are evenly split between Global North and Global South backgrounds. We conclude that while the novels share formal similarities, they differ significantly in narrative focus. Their greatest strength is in presenting the refugee’s traumatic experience as singular—each case distinct—yet not unique within a broader pattern. Finally, we stress that understanding the refugee experience and resilience requires conscious awareness of a Eurocentric perspective.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents