The Unchanging Power Dynamics in the Humanitarian Sector: Through the Lens of the Localization Discourse
Author
Immel, Katharina Friederike Elisabeth
Term
4. term
Publication year
2020
Abstract
Dette speciale undersøger, hvordan lokaliseringsdiskursen påvirker magtforholdene i den humanitære sektor. På trods af udbredt enighed om fordelene ved mere lokalt forankret indsats synes internationale organisationer fortsat at arbejde som hidtil. For at forstå dette spændingsfelt gennemfører specialet en kritisk diskursanalyse med udgangspunkt i Laclau og Mouffes hegemoniteori og suppleret af van Dijks ramme for den diskursive reproduktion af magt. Analysen fokuserer på to antagonistiske positioner i lokaliseringsdebatten: dels FN/WHS’ rammesætning af lokalisering, dels en mere people-centered tilgang, der sætter berørte mennesker og lokalsamfund i centrum og eksplicit efterlyser magtforskydning til lokale aktører. Ved at kortlægge hver positions artikulationer, subjektspositioner og kontekst viser specialet, at WHS-positionen er blevet hegemonisk, blandt andet fordi den er formuleret bredt og fleksibelt, muliggør bred identifikation og tillægger internationale aktører en faciliterende rolle. I kraft af FN’s etablerede autoritet og internationale aktørers allerede stærke position fastholder denne hegemoniske diskurs eksisterende magtforhold. Konklusionen er derfor, at lokaliseringsdiskursen ikke i sig selv ændrer sektorens magtdynamikker, men snarere reproducerer internationale aktørers dominans. Samtidig anerkendes, at diskursive kampe om hegemoni er løbende processer, og undersøgelsen giver et øjebliksbillede på det diskursive niveau.
This thesis examines how the localization discourse shapes power relations in the humanitarian sector. Despite broad consensus on the benefits of locally led action, international organizations largely continue business as usual. To unpack this tension, the study conducts a critical discourse analysis informed by Laclau and Mouffe’s theory of hegemony and complemented by van Dijk’s framework on the discursive reproduction of power. The analysis compares two antagonistic positions within the discourse: the UN/WHS framing of localization and a more people-centered approach that places affected communities at the core and explicitly calls for a shift of power to local actors. By mapping each position’s articulations, subject positions, and context, the study finds that the WHS position has become hegemonic because it is broadly and flexibly articulated, enables wide identification, and assigns international actors a facilitating role. Coupled with the UN’s established authority and the pre-existing power of international actors, this explains its dominance. The thesis concludes that the localization discourse has not altered power dynamics but rather reproduces the dominance of international actors. It also acknowledges that discursive struggles over hegemony are ongoing, and the analysis offers a snapshot at the level of discourse.
[This summary has been generated with the help of AI directly from the project (PDF)]
Documents