Den sociale entreprenørs netværksparadoks

Abstract

I nærværende speciale har vi undersøgt, hvilken funktion og betydning et tværsektorielt styringsnetværk har for etableringen af en socialøkonomisk virksomhed, og hvilke muligheder og udfordringer det afføder at anvende denne styreform. På baggrund af casestudiet af styringsnetværket omkring den socialøkonomiske virksomhed INSP! Mad kan vi konkludere følgende. FUNKTION OG BETYDNING Netværksaktørerne udgør den institutionelle ramme om den socialøkonomiske etablering og medvirker til at definere det sociale arbejde med ledige matchgruppe 2-borgere i INSP! Mad. Aktørerne har betydning for INSP! Mads etablering, ved at de indtager en styringsmæssig nøgleposition i kraft af de funktioner de udfylder. INSP! Mad er drivkraften i netværket i kraft af lederens funktion som iværksætter og ”direktør”. Lederen er ”edderkoppen”, der vedligeholder og skaber relationer til aktører, som er afgørende for at INSP! Mad går fra projektidé til økonomisk bæredygtig socialøkonomisk virksomhed. Jobcenteret legitimerer beskæftigelsesindsatsen ved at købe aktiveringspladser i pilotperioden. Jobcenteret udfylder dermed et konkret behov for økonomisk kapital og visitation af ledige til indsatsen. Samtidig skaber jobcenterchefen netværk og har autoritet til at påvirke jobcenterets praksis på området. Afklaringscenteret udfylder et konkret behov ved at varetage den socialfaglige opgave i pilotperioden. Herigennem legitimerer Afklaringscenteret det sociale arbejde i beskæftigelsesindsatsen, hvilket har været afgørende for, at Ministeriet og Jobcenteret har indvilget i at bidrage med kapital. Center for Socialøkonomi legitimerer INSP! Mad som socialøkonomisk virksomhed, hvilket har haft betydning for Ministeriets projektbevilling og kontrakten med Jobcenteret. Konsulenten udfylder et konkret behov for vejledning og facilitering af den socialøkonomiske udvikling ved at bevidstgøre lederen af INSP! Mad om de socialøkonomiske dimensioner. Konsulenten er samtidig netværksfacilitator, der skaber adgang til centrale aktører og felter. Ministeriet legitimerer indsatsen og udfylder et konkret behov for opstartskapital igennem projektbevillingen. Sagsbehandleren giver adgang til det politiske felt og kan potentielt medvirke til politikudvikling, som gavner INSP! Mad som socialøkonomisk virksomhed. Det kan konkluderes, at forståelsen af det socialøkonomiske og udformningen af praksis konstitueres af de involverede aktører, og det har derfor betydning, hvilken forståelse der opnår hegemoni, og hvilke aspekter der vægtes. Aktørerne vægter ikke den sociale dimension i det socialøkonomiske væsentligt i deres netværkspraksis, og det har betydning for det sociale arbejde i INSP! Mads etableringsfase. MULIGHEDER Det har positiv betydning for etableringen af INSP! Mad, at alle relevante aktører omkring beskæftigelsesindsatsen samles og udbygger deres interne relationer, udveksler viden og får mulighed for at løse eventuelle konflikter. INSP! Mad må agere i forhold til det kommunale beskæftigelsessystem og de ikke altid befordrende rammebetingelser, der gælder her. Det kan konkluderes, at det er mulighedsskabende at Jobcenteret som central aktør er involveret i styringsnetværket, da det skaber rum for at forhandle fælles praksis og giver systemet øget forståelse af det sociale arbejdes potentialer og vilkårene i en socialøkonomisk virksomhed. Det er samtidig væsentligt at konsulenten fra Center for Socialøkonomi kan fastholde og facilitere den socialøkonomiske udvikling, mens sagsbehandleren fra Ministeriet kan legitimere og formidle indsatsen på ministerielt niveau. Det er endvidere mulighedsskabende, at aktørerne repræsenterer forskellige faglige felter og internt kan supplere hinanden med deres respektive viden og erfaring i etableringsfasen. Styringsnetværket medvirker således til et bredere funderet ejerskab, så INSP! Mad ikke i samme grad står alene med ansvaret for etableringen. UDFORDRINGER Det kan konkluderes, at der er udfordringer forbundet med at konkretisere samarbejdsflader, opnå enighed om målgruppen og visiteringen og skabe klarhed og ansvar for udviklingen af det socialøkonomiske. Vi havde en forestilling om, at aktørerne i netværket ville have fokus på de sociale dimensioner i deres definition af socialøkonomisk virksomhed, og at de ville lægge vægt på at definere og tilrettelægge det sociale arbejde som et alternativ til eksisterende kommunal aktiveringspraksis. Dette viste sig ikke at være tilfældet. Aktørerne har forskellige interesser, som ikke altid kan forenes og imødekommes af den sociale entreprenør. De magtfulde spillere har en allerede etableret praksis, som kan være svær at udfordre og ændre. De øvrige aktører føler ikke nødvendigvis et ansvar for udviklingen af det socialøkonomiske som noget ”alternativt”, men har først og fremmest fokus på deres funktioner og interesser i indsatsen. Den manglende prioritering af det sociale kan samtidig forklares med, at der ikke er viden om, erfaring med og fokus på alle dimensioner af socialøkonomiske virksomheders definition og praksis hos netværkets aktører. Derudover er rammebetingelserne på beskæftigelsesområdet med til at definere og begrænse styringsnetværkets handlerum. NETVÆRKSPARADOKS Opsummerende kan det konkluderes, at den sociale entreprenør må agere i et netværksparadoks. Netværksbånd åbner for muligheder, men kræver tid, overskud og ressourcer og skaber udfordringer for den socialøkonomiske praksis. INSP! Mad både påvirkes af og tilpasser sig sine omgivelser og rammebetingelserne i transformationen af indsatsen fra projekt til virksomhed. Det kræver tilpasning til de eksisterende strukturer uden at det unikke og nyskabende ved det socialøkonomiske må forsvinde. Det er svært at opnå en sådan balance, når socialøkonomisk virksomhed etableres i et styringsnetværk, der knytter magtfulde offentlige aktører tæt på praksis. Det synes særligt udfordrende, når den sociale entreprenør og de øvrige aktører ikke har viden om og erfaring med socialt arbejde i en socialøkonomisk kontekst.

The Danish welfare society is under multiple pressures – both demographically, but also due to the fact that there is a disparity between the abilities demanded by the labour market and the skills and competences that are available among disadvantaged unemployed people. Work Integration Social Enterprises (WISE) is highlighted in the public debate as a phenomenon with great potential for solutions. Marginalized groups of disadvantaged unemployed people who receive public benefits and are at risk of permanent exclusion from the labour market are introduced to employment in alternative work environments. Beside from the social aspect the state benefits through lower social security costs. This thesis examines the function and influence of a cross-sectoral governance network on the establishment of a social enterprise and which opportunities and challenges it creates using this form of governance. Based on a case study of a governance network around the social enterprise INSP! Mad we conclude the following. FUNCTION AND SIGNIFICANCE The governance network is the institutional framework around the establishment of INSP! Mad and contributes to define the social work with unemployed match group 2-citizens within a social enterprise. The stakeholders have an impact on the establishment of INSP! Mad, because they take a key position due to their functions in the network. OPPORTUNITIES It has a positive impact on the establishment of INSP! Mad that all relevant stakeholders develop their internal relationships, exchange knowledge and get the opportunity to resolve conflicts. It creates possibilities that the stakeholders are representing various professional fields and therefore complement each other’s knowledge and experience in the establishment phase. The governance network are therefore contributing to a broader-based ownership meaning that INSP! Mad is not alone with the responsibility for the establishment. CHALLENGES It can be concluded that there are challenges associated with the network governance in response to agreeing on cooperation, establish consensus and taking responsibility for developing a social economy. Stakeholders have different interests, which are not always compatible and accommodated by the social entrepreneur. The powerful players have an already established practice, which may be difficult to challenge and change. THE NETWORK PARADOX In summary it can be concluded that the social entrepreneur has to act in a network paradox. The network governance creates opportunities, but requires time, energy and resources and creates other challenges when establishing a social enterprise. INSP! Mad are both affected by and adapts to its institutional environment in the transformation from project to business. This requires adjustment to existing structures without losing the unique and innovative aspects of the social enterprise.

A master thesis from Aalborg University

Den sociale entreprenørs netværksparadoks

[The social entrepreneur's network paradox]