The Sebald Debate

"Leerstelle Luftkrieg - Die "Sebald Debatte"The

Anderson, Norma Laing

4. term

German, Master

2017

2017-05-15

75

This thesis examines the so‑called Sebald debate that followed W.G. Sebald’s 1997 Zurich lectures and their shortened publication as Luftkrieg und Literatur (1999). It centers on Sebald’s critique of German postwar writers and West German society for a memory gap surrounding the Allied bombing of German cities, along with claims of historical blindness and a break with tradition. The project asks which causes Sebald identifies for this gap and how he believes it can be addressed. The study adopts a qualitative, discourse‑analytical approach informed by Fairclough, draws on Alexander and Margarete Mitscherlich’s psychological theories on mourning and repression and the concept of collective memory, and offers close readings of works on the air war, including Alexander Kluge’s Der Luftangriff auf Halberstadt am 8. April 1945, Hans Erich Nossack’s Der Untergang, and Gert Ledig’s Vergeltung. It also maps the media controversy through Volker Hage’s Zeugen der Zerstörung, in which Hage counters Sebald by arguing that the gap lies largely in reception rather than production. Emphasizing literary forms suited to traumatic material, the thesis highlights the sober, truth‑oriented, synoptic mode favored by Sebald as a way to convey collective experience without aestheticizing destruction. Based on the analysis, it concludes that Sebald primarily attributes the memory gap to a tacit, psychologically grounded pattern of silence and avoidance, and that responsible, factual literature can help remedy this deficit in remembrance.

Afhandlingen undersøger den såkaldte Sebald-debat, som opstod efter W.G. Sebalds forelæsninger i Zürich i 1997 og den forkortede udgivelse Luftkrieg und Literatur (1999). Udgangspunktet er Sebalds kritik af tyske efterkrigsforfattere og den vesttyske offentlighed for et erindringshul omkring de allieredes bombardementer af tyske byer, samt hans påstand om histories blindhed og traditionsbrud. Projektets centrale spørgsmål er, hvilke årsager Sebald ser til dette erindringshul, og hvordan han mener, at det kan lukkes. Afhandlingen anvender en kvalitativ, diskursanalytisk tilgang med inspiration fra Fairclough, inddrager Alexander og Margarete Mitscherlichs psykologiske teorier om sorgarbejde og fortrængning samt begrebet kollektiv hukommelse, og foretager tekstnære læsninger af værker, der behandler luftkrigen, herunder Alexander Kluges Der Luftangriff auf Halberstadt am 8. April 1945, Hans Erich Nossacks Der Untergang og Gert Ledigs Vergeltung. Desuden kortlægges mediedebatten gennem Volker Hages Zeugen der Zerstörung, hvor Hage udfordrer Sebald ved at hævde, at hullet primært skyldes mangel på reception snarere end produktion. Med fokus på, hvilken litterær form der egner sig til traumestof, fremhæves en nøgtern, sandhedssøgende og synoptisk form, som Sebald mener kan bære kollektive erfaringer uden æstetiserende effekter. På baggrund af gennemgangen konkluderes, at Sebald især tilskriver erindringshullet et stiltiende, psykologisk betinget tavshedsmønster og berøringsangst, og at ansvarlig, saglig litteratur kan fungere som et middel til at imødegå denne mangel i erindringen.

[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]

Download PDF
View record in AAU Student Projects