The Role of Socio-Economic Projections in Supporting Just Urban Climate Change Adaptation
Author
Prall, Mia Cassidy
Term
4. semester
Publication year
2022
Abstract
When cities adapt to climate change, efforts can unintentionally deepen inequality if social and economic consequences are overlooked. There is an urgent need to put equity and justice at the heart of adaptation planning. However, much climate justice scholarship remains theoretical and offers few practical tools. A promising tool is socio-economic projections—forecasts of how population, income, housing, and other conditions may change—which can help planners anticipate who might benefit or be burdened. This thesis asks how such projections can be used in urban adaptation policy and planning to advance climate justice. To answer this, the study conducts a systematic review of urban adaptation research that uses socio-economic projections and analyzes adaptation policies from 18 cities worldwide. Grounded in a conceptual framework on urban climate justice, it traces how research and policy have applied projections and evaluates whether current uses can promote justice. Findings show that explicit links between socio-economic projections and justice are rare in both literature and policy, yet there is clear potential to use these projections to support distributive justice (fair shares of risks and resources), procedural justice (fair decision-making and participation), and recognition and restorative justice (acknowledging marginalized groups and repairing past harms). Based on this, the thesis proposes a framework for using socio-economic projections to design justice-centered urban adaptation. Applying it can put justice concerns at the core of strategic adaptation efforts and support more inclusive, data-driven climate governance in cities.
Når byer tilpasser sig klimaforandringer, kan indsatserne utilsigtet forstærke ulighed, hvis de sociale og økonomiske følger ikke tænkes ind. Der er derfor presserende behov for at placere retfærdighed og lighed i centrum af klimatilpasningsplanlægning. Meget klimaretfærdighedsforskning har dog været overvejende teoretisk og mangler praktiske redskaber. Et lovende redskab er socioøkonomiske fremskrivninger – altså bud på, hvordan befolkning, indkomst, boligforhold og andre samfundsforhold kan udvikle sig – som kan hjælpe planlæggere med at se, hvem der kan blive hjulpet eller ramt. Denne afhandling undersøger, hvordan sådanne fremskrivninger kan bruges i byers klimatilpasningspolitik og -planlægning for at fremme klimaretfærdighed. For at besvare spørgsmålet gennemføres et systematisk review af bymæssig klimatilpasningsforskning, der anvender socioøkonomiske fremskrivninger, og klimatilpasningspolitikker fra 18 byer verden over analyseres. Med afsæt i en begrebsramme for urban klimaretfærdighed undersøger studiet, hvordan forskning og politik har brugt fremskrivninger, og vurderer potentialet i de eksisterende anvendelser til at fremme retfærdighed. Resultaterne viser, at fremskrivninger sjældent kobles eksplicit til retfærdighed i hverken litteratur eller politik, men at der er et tydeligt potentiale for at bruge dem som redskab til fordelingsretfærdighed (retfærdig fordeling af risici og ressourcer), proceduremæssig retfærdighed (retfærdige beslutningsprocesser og deltagelse) samt anerkendende og genoprettende retfærdighed (at se marginaliserede grupper og rette op på tidligere skader). På den baggrund udvikles en ramme for at anvende socioøkonomiske fremskrivninger i retfærdighedscentreret bytilpasning. Hvis den tages i brug, kan den hjælpe med at sætte retfærdighed i centrum af strategisk klimatilpasning og understøtte mere inkluderende, datadrevet klimastyring i byer.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]