The Power of Norms in Warfare: A comparative case study of the Normative and Cultural aspects of Russian Hybrid War against Latvia and Moldova

Hansen, Carl Mathias Engelund

4. semester

International Relations, MSc.

2025

2025-05-27

69 pages

I foråret 2024 udgav den danske stat en række retningslinjer for hvad civilbefolkningen skulle være i stand til at tage vare for i tilfælde af at en krise skulle ramme landet. Der var hovedsageligt tale om kriser relateret til hybride angreb, såsom nedbrud af strømforsyningen og dertil relaterede problemstillinger. Bemærkelsesværdigt var der fra regeringens side intet fokus på de mere abstrakte facetter ved hybride angreb, til trods for at disse øjensynligt kan udgøre samme fare for samfundet som de materielle aspekter. Grundet dette har jeg udarbejdet dette Kandidatspeciale, der fokuserer på det ideationelle aspekt af Ruslands hybridkrig, med særligt fokus på Letland og Moldova. I dette speciale forsøger jeg at illustrere hvordan Rusland, gennem brugen af normer, forsøger at destabilisere de to lande gennem en normbaseret hybridkrig. For at gøre dette arbejder jeg ud fra en konstruktivistisk model, og den centrale teori i mit speciale er Finnemores Norm Diffusion Theory, der bliver brugt til at forklare både vigtigheden af normer, men også hvordan disse spredes fra et samfund til et andet, hvem der gør det og hvordan dette kan kobles på hybridkrig. For at udføre analysen har jeg først måtte konstruere en brugbar definition af hybridkrig, og dernæst forklaret hvordan denne skal skelnes fra andre IR koncepter såsom Soft power. I selve analysen har jeg først etableret hvilke normer Rusland eksporterer, hvordan disse er opbygget og hvad deres indhold er, samt hvordan disse kan ses i den indsamlede data. Her har jeg hovedsageligt gjort brug af Tom Casiers forskning om Ruslands normeksport, for at have et solidt akademisk fundament til mine empiriske undersøgelser. Resten af analysen bruger denne sektion som et referencepunkt når det kommer til at identificere normerne der kan findes i de givne dataset. Der er derfor tale om en kodning af teksten, for at vise hvornår en givet norm bliver omtalt af enten datasættet eller mig selv. Vedrørende min data er der hovedsageligt blevet brugt artikler fra de russisk nyhedsmedier TASS og Sputnik, udskrifter fra det russiske udenrigsministerium, samt partiprogrammer fra udvalgte politiske partier i Moldova. Grundet at Ruslands normbaserede hybridkrig er forskellig fra min ene case til den anden, er analysen forskellig på et par punkter. Først og fremmest er er i Letland sektionen et større fokus på russisktalende lettere, end der i Moldova sektionen er for moldovere der taler russisk. Dette er fordi de to lande har en vidt forskellig folkefortælling om deres tid i Sovjetunionen, hvor Letland historisk set har haft en negativ opfattelse, hvor Moldova har haft en mere nuanceret opfattelse. Ruslands muligheder for normbaseret hybridkrig anderledes i Letland end i Moldova, hvor Rusland kan gøre brug af en relativt stor del af befolkningen der er enten nostalgisk for sovjettiden, eller har et særdeles positivt syn på Rusland. I Letland er Rusland derfor mere nødsaget til at gøre brug af kontroverser der har med mindretalsproblemer at gøre, hvorfor min analyse af Letland hovedsageligt fokuserer på disse folkegrupper, medens analysen af Moldova er mere multifacetteret.

Hybrid krig ; Normer ; Kultur ; Identitet ; Letland ; Moldova ; Rusland ; Sovjet ; Transnistrien ; Sprog

Download
View record in AAU Student Projects