The Music-Genre-Historical Film
Author
Böckel, Alvin Søe
Term
4. term
Education
Publication year
2026
Submitted on
2026-05-31
Pages
69
Abstract
This thesis examines the music-genre-historical film: films in which a musical genre’s techniques, practices, institutions, histories, and values do active story work rather than sit as background. Instead of a finished taxonomy, it offers a preliminary analytical framework that shows how a musical genre can carry cultural memory, shape stylistic expectations, evoke emotion, guide attention, and convey historically situated musical knowledge. The framework is grounded in Rick Altman’s view of genre as a relation among semantic materials (what we see and hear), syntactic structures (how elements are arranged), and pragmatic use (how works are used and what audiences expect). It combines this foundation with four main pillars: Leonard B. Meyer explains musical expectation via stylistic norms, recognition, deviation, ambiguity, and cumulative listening. David Huron describes how expectation unfolds through anticipation, tension, bodily responses, rhythmic attending, prediction, reaction, appraisal, and contrastive valence. Ed S. Tan shows how narrative film sustains emotional investment through interest, cycles of problems, tonic and phasic emotions, and the relation between fictional and artefactual feelings. Annabel J. Cohen explains how music directs audiovisual attention, shapes interpretation, and enters the viewer’s ongoing narrative. Supplementary sources refine the framework: Sloboda, Gabrielsson, and Juslin et al. support the account of musical affect and bodily response, while Chion supplies terms for sound-image alignment such as synchresis, sync points, and sound-image fusion. The framework is applied in three case studies, each isolating different components of the music-genre-historical film. Whiplash foregrounds psychological-cognitive immersion by using jazz performance culture to organize pressure, tempo, judgment, repetition, manipulation, aspiration, and uncertain recognition. Jazz-historical values such as preparation, testing, virtuosity, legitimacy, and public evaluation become cinematically legible through Fletcher’s coercive system, while the film also critiques the harm when these values narrow into humiliation, abuse, and bodily threat. Baby Driver foregrounds bodily-perceptual immersion by using recorded rock to organize movement, editing, rhythm, sound-image alignment, sonic force, and physical exertion. Through sequences built around Bellbottoms, Harlem Shuffle, Tequila, and Hocus Pocus, it converts recorded tracks into cinematic form, making action, pursuit, listening perspective, and physical strain rhythmically graspable. Amadeus foregrounds aesthetic immersion through two related mechanisms: character-perceptual aesthetic immersion as Mozart’s music is filtered through Salieri’s listening, admiration, envy, judgment, theological resentment, and aesthetic defeat; and music-genre-historical aesthetic immersion as classical style is situated within a broader world of court patronage, opera, notation, fortepiano performance, institutional judgment, and public theatrical culture. Together, the analyses show that musical genre can structure cinematic experience by making musical-cultural material perceptible, affective, and narratively consequential. The music-genre-historical film does not replace formal musical or historical instruction, but it can prepare later understanding by attaching genre-specific knowledge to memorable scenes, sounds, gestures, performances, and emotional situations. In a media environment marked by fragmented attention and short-form rewards, this gives the form contemporary pedagogical relevance: long-form cinema can sustain attention by embedding music-historical knowledge within entertainment, immersion, and affective engagement. The thesis therefore contributes a preliminary skeleton for analyzing how films translate the histories of musical genres into cinematic structure, viewer attention, and cultural recognition, and points to future work across larger corpora, empirical viewer studies, classroom contexts, and production-oriented models.
Afhandlingen undersøger den musik-genrehistoriske film: film hvor en musikgenres teknikker, praksisser, institutioner, historie og værdier ikke blot fungerer som baggrund, men aktivt former fortælling, lyd/billede og publikums fordybelse. I stedet for en færdig taksonomi præsenteres en foreløbig analytisk ramme, der viser, hvordan en musikgenre kan bære kulturel hukommelse, skabe stilforventninger, vække følelser, styre opmærksomhed og formidle historisk viden. Rammen bygger på Rick Altmans genreforståelse som samspil mellem semantiske materialer (hvad vi ser og hører), syntaktiske strukturer (hvordan det sættes sammen), og pragmatisk brug (hvordan det anvendes og forventes af publikum). Denne genremodel kombineres med fire teoretiske søjler: Leonard B. Meyer forklarer musikalsk forventning gennem stilnormer, genkendelse, afvigelse, tvetydighed og kumulativ lytning. David Huron beskriver, hvordan forventning udfolder sig som forudanelse, spænding, kropslige reaktioner, rytmisk opmærksomhed, forudsigelse, respons, vurdering og kontrastive følelser. Ed S. Tan viser, hvordan fortællefilm fastholder følelsesmæssig investering via interesse, problemforløb, toniske og fasiske følelser samt forholdet mellem fiktive og artefaktuelle følelser. Annabel J. Cohen forklarer, hvordan musik dirigerer audiovisuel opmærksomhed, præger fortolkning og indgår i seerens arbejdende fortælling. Supplerende kilder præciserer rammen: Sloboda, Gabrielsson og Juslin m.fl. underbygger forståelsen af musikalsk affekt og kropslig respons, mens Chion giver ordforråd til lyd-billede-koblinger som synkresis, synk-punkter og lyd-billede-sammensmeltning. Rammen anvendes i tre case-analyser, der hver fremhæver forskellige elementer i den musik-genrehistoriske film. Whiplash fokuserer på psykologisk-kognitiv fordybelse ved at bruge jazzens performancetradition til at organisere pres, tempo, dom, gentagelse, manipulation, ambition og usikker anerkendelse. Jazzhistoriske værdier som forberedelse, prøve, virtuositet, legitimitet og offentlig vurdering bliver filmisk tydelige gennem Fletchers tvangssystem, samtidig med at filmen kritiserer skaden, når disse værdier indsnævres til ydmygelse, overgreb og kropslig trussel. Baby Driver fremhæver kropslig-sanselig fordybelse ved at bruge indspillet rock til at organisere bevægelse, klipning, rytme, lyd-billede-tilpasning, sonisk kraft og fysisk anstrengelse. I sekvenser omkring Bellbottoms, Harlem Shuffle, Tequila og Hocus Pocus omsætter filmen indspillede tracks til filmisk form, så action, jagt, lytteperspektiv og kropsligt slid bliver rytmisk grebbare. Amadeus fremhæver æstetisk fordybelse via to relaterede mekanismer: karakter-perceptuel æstetisk fordybelse opstår, når Mozarts musik formidles gennem Salieris lytning, beundring, misundelse, dom, teologisk modvilje og æstetiske nederlag; musik-genrehistorisk æstetisk fordybelse opstår, når den klassiske stil placeres i en bredere kultur af hofpatronage, opera, notation, fortepianoperformance, institutionel vurdering og offentlig teaterkultur. Samlet viser analyserne, at musikgenre kan strukturere filmisk oplevelse ved at gøre musik-kulturelt materiale sanseligt, følelsesladet og fortælleligt virkningsfuldt. Den musik-genrehistoriske film erstatter ikke formel musik- eller historielæring, men kan forberede senere forståelse ved at knytte genrespecifik viden til mindeværdige scener, lyde, gestusser, præstationer og følelsesmæssige situationer. I en medievirkelighed præget af fragmenteret opmærksomhed og kortformat-belønninger får formen pædagogisk relevans: langfilm kan fastholde opmærksomhed ved at indlejre musikhistorisk viden i underholdning, fordybelse og følelsesmæssigt engagement. Afhandlingen tilbyder dermed et foreløbigt skelet til at analysere, hvordan film oversætter musikhistorie på tværs af genrer til filmisk struktur, seeropmærksomhed og kulturel genkendelse, og peger på fremtidige studier af større filmpopulationer, empiriske seerundersøgelser, undervisningspraksis og produktionsnære modeller.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]