The impact of environmental taxes on CO2 emissions: An examination of the relationship between environmental taxes and CO2 emissions in OECD countries from 1995 to 2020
Author
Term
4. term
Education
Publication year
2025
Submitted on
2025-06-03
Pages
60
Abstract
Dette speciale undersøger effekten af miljøskatter på udledningen af CO2 e i 25 udvalgte OECD-lande i perioden 1995-2020. Miljøskatter sætter et prissignal på forurening og tilskynder anvendelse af mere bæredygtige produktionsteknologier. Uønskede effekter af miljøskatter kan dog også forekomme, hvis indførelsen af miljøskatter resulterer i adfærdsmæssige reaktioner, der fremmer miljøskadelig adfærd. Miljøskatterne vægtes i forhold til den totale skattemæssige indkomst. Det udledes, at den gennemsnitlige effektive miljøskatterate og CO2 e per indbygger er faldet i perioden 1995-2020. Distributionen af de gennemsnitlige effektive skatterater viser, at de er centreret omkring 5-8%, mens CO2 e varierer mellem 5-11 metriske tons per indbygger. Et scatterplot viser, at visse lande med højere miljøskatterater har lavere CO2 e per indbygger. En uklar sammenhæng mellem de to variable findes dog ved et mellemhøjt niveau for miljøskatteraten. Der foretages et 1%-point chok til den effektive miljøskatterate på CO2 e per indbygger i en lineær local projections model baseret på paneldata. Der findes en maksimal, negativ, vedvarende effekt på ca. -0,12 metriske tons per indbygger, hvilket blandet andet tilskrives tilskyndelsen til at skifte til renere produktionsteknikker. Et tilsvarende chok foretages til energimiljøskatter som andel af den totale skattemæssige indkomst, hvilket resulter i en stærkere reduktion på -0,15 metriske tons per capita. Yderligere chok foretages til carbon-skatterater og carbon-energi-skatterater, der udviser en væsentligt stærkere reduktion i CO2 e per indbygger end chok til effektive miljøskatterater. Chokkene udviser dog usikkerhed omkring en vedvarende effekt på længere sigt. Chok til energimiljøskatter målrettet bestemte miljømæssige problematikker, såsom tiltag til begrænsning af klimaforandringer, luftforurening, fossile brændstoffer, energieffektivitet og kemikaliehåndtering udviser også initiale, negative effekter på CO2 e per capita. Chokket til energieffektiviteten mindsker CO2 e per capita med -0,50 metriske tons ved maksimum, hvilket er den største reduktion påvist i local projections. Generelt findes det, at energimiljøskatter påsat bredere miljømæssige problematiske områder medfører en effekt på mellemlang sigt modsat specifikke områder. Endeligt anvendes Green Sacrifice Ratio til at vurdere, hvor store økonomiske omkostninger en reduktion af CO2 e per indbygger medfører. De brede, effektive miljøskatterater medfører større omkostninger, hvorimod carbon-skatter påfører økonomien mindre omkostninger. Det udledes dog via impulsresponsfunktionerne for carbon-skatter, at der kun måles en negativ effekt på kort og mellemlang sigt, hvorimod effektive skatterater medfører en længerevarende reduktion og niveauskifte.
Documents