The Horror, The Horror!: An Intertextual Cross-Media Exploration of the Hero's Journey and Irony in Joseph Conrad's Heart of Darkness and Francis Ford Coppola's Apocalypse Now
Author
Ward, Jack Have
Term
4. term
Education
Publication year
2022
Submitted on
2022-05-31
Pages
72
Abstract
Stories in the romance genre here meaning the classic quest, not a love story and the idea of the heroic journey have been repeated and reimagined across media. This study compares Joseph Conrad’s Heart of Darkness with Francis Ford Coppola’s Apocalypse Now to show how they connect and how shared story patterns create meaning. Using Gérard Genette’s theory of intertextuality, the analysis draws on the architext (the general story type) and the hypertext (a later work built from an earlier one), alongside Joseph Campbell’s Monomyth and Northrop Frye’s idea of the romance quest. The study maps how Marlow’s and Willard’s journeys up the Congo and the Nung are structured. In Heart of Darkness, produced in a modernist context, the quest is undercut by irony: Marlow’s final meeting with Kurtz deflates heroic expectations, and the frame narrator’s commentary exposes the irony in Marlow’s romantic glorification of British imperialism in Africa. In contrast, Apocalypse Now applies these archetypal structures in a postmodern way that offers a more complete heroic arc. At the same time, through cinematography, mise-en-scène (what is placed in the frame), and sound, the film reworks the themes of Heart of Darkness. Unlike the more naive Marlow, Willard cannot escape his traumatic experiences and, like many returning veterans, is trapped in a cycle that repeats the quest of war. The study argues that the camera positions the audience as a judging, reflective counterpart to the frame narrator of Heart of Darkness, confronting viewers with recurring human horrors. Allusions to hell in Conrad’s novel are relocated to the Vietnam War of the 1970s. Together, the works reflect the terrors of imperialism and war, and the heart of darkness within people.
Den klassiske romance forstået som en eventyrpræget helte-quest er blevet gentaget og gentænkt på tværs af medier. Dette studie sammenligner Joseph Conrads Heart of Darkness og Francis Ford Coppolas Apocalypse Now for at vise, hvordan de hænger sammen, og hvordan fælles fortællemønstre skaber mening. Med udgangspunkt i Gérard Genettes intertekstualitetsteori anvendes begreberne arkitekst (den overordnede fortælleform) og hypertekst (et senere værk, der bygger på et tidligere) sammen med Joseph Campbells monomyte og Northrop Fryes forestilling om den romantiske quest. Studiet kortlægger, hvordan Marlows og Willards rejser op ad Congo- og Nung-floderne er struktureret. I Heart of Darkness, skabt i en modernistisk kontekst, bliver questen undergravet af ironi: Marlows møde med Kurtz mod slutningen punkterer de heroiske forventninger, og rammefortællerens kommentarer afslører ironien i Marlows romantiske glorificering af britisk imperialisme i Afrika. I modsætning hertil anvender Apocalypse Now de samme arketypiske strukturer på en postmoderne måde, der giver en mere fuldstændig heltebue. Samtidig bearbejder filmen Conrads temaer gennem fotografering, mise-en-scène (det, der placeres i billedet) og lyd. I modsætning til den mere naive Marlow kan Willard ikke slippe sine traumatiske erfaringer og er, ligesom mange hjemvendte veteraner, fanget i en cyklus, der gentager krigens quest. Studiet argumenterer for, at kameraets blik lader publikum fungere som en dømmende, reflekterende pendant til rammefortælleren i Heart of Darkness og konfronterer os med menneskets tilbagevendende rædsler. Henvisninger til helvede i Conrads roman flyttes til Vietnamkrigen i 1970’erne. Tilsammen afspejler værkerne imperialismens og krigens rædsler og det mørke i menneskets hjerte.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords