The European Union's Biometric Border Control: A Critical Assessment of the Deployment of Biometric Technologies
Translated title
The European Union's Biometric Border Control
Author
Hansen, Johanne Rübner
Term
4. term
Education
Publication year
2019
Submitted on
2019-05-31
Pages
77
Abstract
Efter EU’s erklærede “flygtninge- og migrationskrise” i 2015–16 voksede interessen for at indsamle, lagre og analysere biometriske data fra irregulære migranter og asylansøgere. Dette speciale undersøger tre forslag til at ændre reglerne for Schengeninformationssystemet (SIS), Eurodac og Visuminformationssystemet (VIS) – store EU-databaser, der fungerer som digitale og biometriske grænsekontroller. Med en kritisk policyanalyse inspireret af governmentality, biopower, relationen mellem viden og magt samt studier af overvågning og social sortering analyserer specialet, hvordan Europa-Kommissionen definerer problemerne, hvad der forbliver usagt, og hvilke virkninger og risici forslagene kan få for irregulære migranter og asylansøgere, hvis de vedtages. Analysen viser, at identifikation er en topprioritet af to grunde: For det første kobles området tæt til sikkerhed og kræver hurtige indgreb. For det andet blev mange ikke registreret ved EU’s ydre grænser under krisen, hvilket gjorde dem usynlige for myndigheder og vidensproducenter. Kommissionens løsning er at omforme formål og funktioner i de digitale og biometriske grænser, som disse systemer udgør. Biometri – måling af unikke kropslige kendetegn som fingeraftryk, håndfladeaftryk, ansigtsbilleder og DNA – præsenteres som neutral og objektiv og skal sikre korrekt identifikation. En øget brug af biometri skal styrke EU’s styring og skabe muligheder for at sortere, overvåge og hjemsende personer, der opfattes som ulovlige eller irregulære. Specialet peger samtidig på en række uomtale udfordringer: Ændrede formål kan gøre det uklart for de registrerede, hvad data bruges til, hvem der har adgang, og hvor længe de gemmes. Teknologien giver kun sandsynlighedsbaserede match og har datakvalitetsproblemer, hvilket kan føre til falske træffere og mistillid. Nogle teknologier er på forhånd kalibreret til en vis grad af hvidhed, hvilket kan gøre registrering af ikke-hvide personer vanskeligere og åbne for forskelsbehandling. Biometriske skabeloner (lagrede mønstre) bliver mindre pålidelige over tid, og fejlrater stiger i meget store databaser. Det udfordrer forslag om at koble systemerne sammen, forlænge opbevaringsperioder og sænke registreringsalderen. Konklusionen er, at Kommissionen nedtoner eller fortier disse begrænsninger, selv om de kan øge udsættelsen for profilering, social sortering, overvågning og sporing, falske matches, højere hjemsendelsesrater og i nogle tilfælde manglende registrering. Specialet bidrager til science and technology studies samt grænse- og migrationsstudier.
After the European Union’s declared 2015–16 refugee and migration crisis, interest grew in collecting, storing and analyzing biometric data from irregular migrants and asylum seekers. This thesis examines three proposals to revise the rules for the Schengen Information System (SIS), Eurodac and the Visa Information System (VIS) – large EU databases that function as digital and biometric border checks. Using a critical policy analysis informed by governmentality, biopower, the knowledge–power relation, and studies of surveillance and social sorting, the thesis analyzes how the European Commission frames problems, what remains unspoken, and what effects and risks the proposals may create for irregular migrants and asylum seekers if adopted. Findings show that identification is a top priority for two reasons: First, the field is tightly linked to security and calls for rapid action. Second, during the crisis many arrivals were not registered at the EU’s external borders, leaving them invisible to authorities and knowledge producers. The Commission’s solution is to recast the purposes and functions of the digital and biometric borders these systems constitute. Biometrics – measuring unique bodily features such as fingerprints, palm prints, facial images and DNA – is presented as neutral and objective and expected to ensure correct identification. Expanding biometrics is meant to strengthen EU management and enable the social sorting, surveillance and return of people labeled illegal or irregular. The thesis also highlights several unaddressed issues: Changing purposes can make it unclear to people what their data are used for, who can access them, and how long they are stored. Biometric matching is probabilistic and data quality is hard to guarantee, increasing the risk of false matches and mistrust. Some technologies are calibrated to a certain degree of whiteness, which can make registering non-white people more difficult and open the door to discrimination. Biometric templates (stored patterns) degrade over time, and error rates rise in very large databases. These findings challenge proposals to link systems, extend data retention and lower the registration age. In sum, the Commission largely silences these limitations, even though they can increase exposure to profiling, social sorting, surveillance and tracking, false matches, higher return rates, and in some cases not being registered at all. The thesis contributes to science and technology studies and to border and migration studies.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents