The descriptiveness assessment within the meaning of Article 7(1)(c) EUTMR before and after T-423/18 (vita)
Translated title
Vurderingen af deskriptive mærker ifølge varemærkeforordningens artikel 7(1)(c) før og efter T-423/18 (vita)
Authors
Liu, Louise Song ; Larsen, Lea-Synøve Anja
Term
4. term
Education
Publication year
2021
Submitted on
2021-05-17
Pages
69
Abstract
This thesis examines the absolute ground for refusal in Article 7(1)(c) of the EU Trade Mark Regulation (Regulation (EU) 2017/1001), which prevents registration of trade marks that merely describe the goods or services they cover. The focus is whether the EU General Court’s judgment of 7 May 2019 in Fissler GmbH v EUIPO, T-423/18 (vita), introduces new criteria for assessing descriptiveness. The study pays particular attention to marks that consist of color names, while also considering broader implications. The thesis applies a legal method. It first surveys earlier case law to identify settled criteria for when a mark is descriptive, using the European Union Intellectual Property Office (EUIPO) examination guidelines as supporting context. It then analyzes T-423/18 (vita) to determine whether the ruling sharpens or refines the criteria. The analysis indicates that the judgment sets out decisive elements for when a mark composed of a color name is descriptive. Because the reasoning is expressed in general terms, more widely applicable guidelines can be derived. The new elements concern when a feature is sufficiently linked to the relevant goods or services to qualify as a “characteristic” under Article 7(1)(c). According to the judgment, a feature should be “objective and inherent in the goods [or service]” and “inherent and permanent” for the relevant goods or services before the bar on registration applies. This clarification suggests a shift in direction and may prompt a reappraisal of earlier interpretation, particularly the judgment in OHIM v Wrigley, C-191/01 P (DOUBLEMINT), which allowed refusal where any one possible meaning of a word mark designates a characteristic of the goods or services. Since the substantive provisions of Directive (EU) 2015/2436 and Regulation (EU) 2017/1001 are largely identical, and given the emphasis on harmonization, the principles of the judgment are expected to be relevant to national trade marks in EU Member States and in countries covered by the EEA Agreement.
Dette speciale undersøger den absolutte registreringshindring i artikel 7(1)(c) i EU-varemærkeforordningen (forordning (EU) 2017/1001), som forbyder registrering af varemærker, der blot beskriver de varer eller tjenesteydelser, de vedrører. Fokus er at vurdere, om Retten i EU’s dom af 7. maj 2019 i Fissler GmbH mod EUIPO, T-423/18 (vita), indfører nye kriterier for vurderingen af beskrivende mærker. Undersøgelsen retter sig særligt mod mærker, der består af navne på farver, men ser også på mere generelle implikationer. Specialet anvender den juridiske metode. Først kortlægges tidligere praksis for at etablere de allerede anvendte kriterier for, hvornår et mærke anses for beskrivende, og EUIPO’s (Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret) retningslinjer inddrages som fortolkningsbidrag. Dernæst analyseres T-423/18 (vita) for at vurdere, om dommen skærper eller præciserer kriterierne. Analysen peger på, at dommen fastlægger afgørende momenter for, hvornår et mærke, der består af navnet på en farve, er beskrivende. Fordi præmisserne er generelt formuleret, kan der også udledes mere generelle retningslinjer for beskrivende mærker. De nye momenter vedrører, hvornår en egenskab er tilstrækkeligt knyttet til de relevante varer eller tjenesteydelser til at falde ind under artikel 7(1)(c). Efter dommen bør en egenskab være “objektiv og i varen [eller tjenesteydelsen] iboende” samt “iboende og permanent” for den relevante vare eller tjenesteydelse, før registreringshindringen finder anvendelse. Denne præcisering antyder en ny retning i praksis og kan give anledning til at genoverveje tidligere fortolkning, særligt dommen OHIM mod Wrigley, C-191/01 P (DOUBLEMINT), hvorefter et ordmærke kan nægtes, hvis blot én af dets mulige betydninger betegner en egenskab ved de pågældende varer eller tjenesteydelser. Da de materielle bestemmelser i direktiv (EU) 2015/2436 og forordning (EU) 2017/1001 stort set er identiske, og fordi harmonisering vægtes højt, må dommens principper forventes at have betydning også for nationale varemærker i EU-medlemsstaterne og i lande omfattet af EØS-aftalen.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords