The cries for survival: The unsettled conditions of Dominican-Haitian deportees and returnees inside makeshift settlement camps at the South-East Haitian border
Author
Pleiner, Alea
Term
4. term
Education
Publication year
2017
Submitted on
2017-07-31
Pages
96
Abstract
Siden juni 2015 er seks provisoriske bosættelser opstået langs Haitis sydøstlige grænse med over 2.000 beboere. Over 90% kom fra Den Dominikanske Republik, efter enten at være blevet deporteret eller at være vendt tilbage af egen drift. Mange blev efter ændringer i den dominikanske udlændinge- og statsborgerskabslovgivning gjort statsløse—uden anerkendt nationalitet. Beboerne lever under barske og ustabile forhold. Denne afhandling undersøger, hvorfor personer med dominikansk-haitisk baggrund i disse lejre forbliver fastlåst, og hvordan de håndterer hverdagen inden for meget snævre rammer. Først opstilles en metodisk ramme og en historisk gennemgang af Haiti og Den Dominikanske Republik. Analysen bygger derefter på kvalitative data: syv interviews med lejrbeboere, ét interview med borgmesteren i grænsekommunen Anse‑à‑Pitres og ét interview med projektkoordinatoren fra Batey Relief Alliance (BRA), der har projekter i lejrene. Resultaterne understøttes af sekundære kilder og relevante teorier. Analysen har to hovedspor: (1) Flere lag af social eksklusion—økonomiske, sociale og politiske afsavn—holder folk fast. Begrænset adgang til indkomst, basale fornødenheder, sociale netværk og visse rettigheder gør det svært at bryde eksklusionens cirkel alene. (2) Mange befinder sig i en liminal mellemtilstand, fanget mellem statusser og i tvivl om, hvorvidt lejrlivet bliver permanent. Denne usikkerhed skaber følelser fra frustration til fortvivlelse. Inden for disse begrænsninger udvikler folk praktiske måder at klare sig på og navigere i hverdagen. Afhandlingen bidrager til en bedre forståelse af, hvordan lejrene ved Haitis grænse fungerer, hvordan eksklusion præger beboernes liv, og hvilke strategier de bruger for at orientere sig inden for deres begrænsede muligheder.
Since June 2015, six makeshift camps have formed along Haiti’s south‑eastern border, housing over 2,000 people. More than 90% arrived from the Dominican Republic after deportation or returning on their own. Many were left stateless—without any recognized nationality—following changes to Dominican immigration and citizenship laws. Camp residents face harsh and unstable living conditions. This thesis examines why people of Dominican‑Haitian background in these camps remain stuck and how they manage daily life within very tight constraints. It begins with a methodological framework and a brief history of Haiti and the Dominican Republic. The analysis draws on qualitative data: seven interviews with camp residents, one with the mayor of the border commune Anse‑à‑Pitres, and one with a project coordinator from the Batey Relief Alliance (BRA), which runs projects in the camps. The findings are supported by secondary sources and relevant theories. The analysis has two main parts: (1) Multiple layers of social exclusion—economic, social, and political deprivations—reinforce each other and trap people in place. Limited access to income, basic goods, social networks, and certain rights makes it very hard to break the cycle alone. (2) Many experience a liminal, in‑between status and are unsure whether camp life will become permanent. This uncertainty brings emotions ranging from frustration to despair. Within these limits, people develop practical ways to cope and to navigate daily challenges. The thesis offers insight into how the border camps function, how exclusion shapes residents’ lives, and the strategies people use to find their way within constrained circumstances.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents