Valget af alderdom i senior-bofællesskaber: Praksisfællesskabets muligheder og begrænsninger

Abstract

Specialet undersøger ældres valg af alderdom i senior-bofællesskaber; herunder hvorfor ældre vælger at bosætte sig i senior-bofællesskaber, hvilke muligheder og begrænsninger, som skabes ved at indgå i et senior-bofællesskab samt om beboerne i senior-bofællesskaber oplever at rammerne udvikles som de ønsker ift. at opnå efterstræbte livsførelse gennem alderdommen. Specialets forsker positionerer sig undrende til de eksisterende sociale konstruerede strukturer omkring ældres valg af alderdom i senior-bofællesskaber i det danske samfund i dag. Specialets undersøgelse udarbejdes fra et socialkonstruktivistisk standpunkt i forhold til undersøgelsesfeltet anskuelse, hvor empirien indsamles med kvalitativ metode gennem semi-strukturerede interviews og fokusgruppeinterviews samt begrænsede feltobservationer. Specialet indsamler empiri fra tretten respondenter fra fire forskelligt opbyggede senior-bofællesskaber, hvoraf to er ældre bofællesskaber og to er nyere etablerede. Specialet vil gennem ældres egne fortællinger om deres liv i senior-bofællesskaber forsøge på mikroniveau at bidrage til national forskning i ældrevenlige miljøer, som potentielt kan føres videre til international forskning, f.eks. til WHO’s Global Network for Age-friendly Cities and Communities. Med inspiration fra Chris Phillipsons internationale studier og samfundsundersøgelser om rekonstruktion af alderdommen i det moderne samfund, opstiller specialet problematiseringer indenfor ældreområde ift. til ældres ønsker om en værdig og socialt aktiv alderdom i samfundet i dag og udtrykker deres muligheder samt begrænsninger i deres tilværelse. Specialet tager afsæt i en undren til hvorfor ældre mennesker bosætter sig i senior-bofællesskaber og hvad bofællesskaberne bidrager med samt hvilke forventninger og krav, som foreligger til den enkelte ældres deltagelse i fællesskabet, ifølge beboernes egne udsagn. Ydermere inddrages Etienne Wengers anvendelse af praksisfællesskaber til at rammesætte anskuelsen af senior-bofællesskabernes fælles aktiviteter i analysen samt analysebærende begreber inspireret af Pierre Bourdieus begrebsapparat. Specialet kan konkludere at ældre vælger at flytte i senior-bofællesskaber pga. de fysiske afhjælpende og handicapvenlige rammer, som kan støtte den ældre til at blive længst muligt i eget hjem, samt på grund af et ønske om en aktiv og social alderdom, som lettere kan opnås gennem senior-bofællesskabernes velfungerende sociale relationer beboerne indbyrdes, der udvikles gennem opbygningen af praksisfællesskaber med ligesindede. Beboerne forsøger at opbygge inkluderende praksisfællesskaber, hvor både individuelle og kollektive rettigheder tilgodeses i bofællesskaberne, gennem demokratisk udvikling af senior-bofællesskabernes strukturer samt fælles aktiviteter og udbud. Et senior-bofællesskab tilbyder den ældre fysiske rammer og sociale strukturer, som skaber muligheder ift. at opnå den enkeltes ønskede livsførelse, men samtidig medfølger begrænsninger af denne selvvalgte livsførelse, skabt af gensidige forventninger og krav, som den enkelte ældre underlægges i senior-bofællesskaberne. Beboerne ønsker at bofællesskabernes rammer videre udvikles sådan, at alle beboere tager del i udviklingen af de fælles arealer og praktikker. Senior-bofællesskabernes normsættende rammer er skabt af kollektive forventninger, som begrænser den enkeltes selvbestemte sociale henvendte praktikker og livsførelse. At isolere sig og ekskludere sig fra opbygning af velfungerende sociale relationer anses som illegitim praksis, hvormed der er udviklet socialt konstruerede normer ift. at alle beboere bør indgå aktivt i fælles aktiviteter og være medudviklende af et inkluderende praksisfællesskab, som samtidig skal tilbyde den enkelte ældre at indgå i fællesskabet i overensstemmelse med egne praktikker. Der foreligger derfor en risiko for, at beboerne i senior-bofællesskaberne udvikler utroværdige sociale relationer indbyrdes, da handlemønstrene og de individuelle praktikker styres af kollektive moralsk forpligtende normer. Den enkelte beboer bør underlægge sig praksisfællesskabets normer, hvis de ønsker at indgå i og være medudviklende af praksisfællesskaberne i senior-bofællesskaberne. Der foreligger altså risiko for grundlæggende konflikter mellem individuelle og kollektive rettigheder i forsøget på opbygning af et inkluderende praksisfællesskab. Ydermere ligger beboerne i kamp om doxa ift. bofællesskabernes fysiske udvikling med bygherrerne. Men denne kontinuerlige kamp og mulige begrænsninger pga. gensidige forventninger og krav, gennemgår beboerne gerne for at opnå en efterstræbt livsførelse gennem alderdommen og opleve at være en del af et større praksisfællesskab med velfungerende sociale relationer, hvor den enkelte ældre kan føre et selvvalgt værdigt, aktivt og socialt liv.

The master thesis examines the elderly's choice of old age in senior housing communities, including which opportunities and constraints created by joining a senior community as well as whether resi-dents in senior housing communities feel that the framework is developed as they want in terms of achieving their preferred lifestyle through old age. The master thesis is questioning the existing social structures of elderly's choice of old age in senior housing communities in the Danish society today. The study is developed from a social constructiv-ist perspective of the field, where empirical evidence is gathered through qualitative methodology through semi-structured interviews and focus group interviews and limited field observations. The master thesis collects empiricism from thirteen respondents from four differently-built senior hous-ing communities, two of which are older communities and two are newly established. The master thesis will, through the residents’ own tales of their lives in senior communities, try to contribute in micro level to national research in elder-friendly environments that can potentially be passed on to international research, for example, to the WHO Global Network for Age-Friendly Cities and Communities. With inspiration from Chris Phillipson's international social studies on the reconstruction of old age in modern society, the master thesis sets up problematizations in how to achieve the aspirations of elderly people in terms of a dignified life and a socially active ageing, expressing their opportunities and limitations in senior housing communities in society today. In addition, Etienne Wenger's defi-nition of community practices is included in the analysis of the joint community activities, as well as the use of analytical concepts inspired by Pierre Bourdieus conceptual apparatus. The master thesis concludes that elderly people choose to move in senior housing communities be-cause of the physical remedial and disability-friendly framework that can support the elderly to stay as long as possible in their own homes as well as a desire for an active and social ageing that can be easier achieved through social relations between residents in the senior housing community, which can be developed through the building of community practices with peers. The residents try to build an inclusive community of practices where both individual and collective rights are catered for in the community, through the democratic development of the structures of the community and joint activities. A senior housing community offers elderly people physical frame-works and social structures that create opportunities for achieving the individual's desired life-style, while at the same time imposing restrictions on this self-chosen life-style, created by mutual expecta-tions and demands that the individual elderly is subjected to by the community of practice. Residents wish to further develop the neighborhoods' framework so that all residents participate in the development of shared areas and practices. The normative framework of the senior housing community is created by collective expectations that limit the individual's self-chosen social practic-es and life-style. To exclude oneself from building well-functioning social relationships is consid-ered illegitimate practice because the senior housing community has developed socially-designed norms in terms of all residents being involved in joint activities and co-development of an inclusive community of practice, which should simultaneously offer older people to join the community in accordance with their own practices. There is consequently a risk that residents in the senior com-munities develop unreliable social relations, as the patterns of action and individual practices are governed by collective moral obligations. The individual resident should abide by the standards of the focal community of practice if they wish to join and co-develop the community of practice in the senior housing community. There is a risk of fundamental conflicts between individual and collective rights in the attempt to build an inclusive community of practice. In addition, the residents also struggle for the definition rights in relation to the physical development of senior housing communities with the developers. These continuous struggles and conceivable constraints, due to mutual expectations and demands, are residents willing to go through in order to achieve a desired life-style through old age and expe-rience being part of a larger community of practice with well-functioning social relationships among peers, where everyone are given the opportunities to lead a self-chosen, dignified, active and social life.

A master thesis from Aalborg University

Valget af alderdom i senior-bofællesskaber: Praksisfællesskabets muligheder og begrænsninger

[The choise of old age ind senior housing communities: Possibilities and limitations in communities of practice]