The Arctic and AI data centres
Author
Rupan, Narusha
Term
4. semester
Education
Publication year
2026
Submitted on
2026-05-29
Pages
46
Abstract
This thesis investigates the sustainability of AI data centres in the Arctic, motivated by the gap between corporate claims of green, responsible AI and evidence of significant resource burdens, especially high water use for cooling. Framed within an International Relations perspective, it examines social, economic and environmental dimensions of sustainability, including potential impacts on water availability, climate, local communities and corporate profitability. The core question asks to what extent AI data centres in Arctic regions are sustainable, with sub-questions mapping benefits and threats and probing whether such facilities create uneven development. The analysis is guided by legitimacy theory and stakeholder theory to assess corporate narratives and affected interests. Methodologically, the study employs qualitative document analysis and stakeholder analysis, supported by a contextualisation of social, economic and environmental criteria and a discussion of limitations. The Arctic is treated as a prospective host region where cold climate may curb cooling needs and enable waste-heat reuse, yet which remains ecologically vulnerable. The excerpt does not present findings, but the thesis aims to deliver an evidence-based evaluation of trade-offs and clarify where and how Arctic AI data centres may align with—or contradict—holistic sustainability goals.
Dette speciale undersøger bæredygtigheden af AI-datacentre i Arktis med udgangspunkt i spændingen mellem virksomheders løfter om grønne, ansvarlige løsninger og dokumenterede belastninger, særligt det høje forbrug af vand til køling. Inden for en internationalpolitisk ramme vurderes sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner af bæredygtighed, herunder potentielle effekter på vandressourcer, klima, lokalsamfund og økonomisk gevinst. Den centrale problemstilling er, i hvilket omfang AI-datacentre i arktiske områder kan betegnes som bæredygtige, med delspørgsmål der kortlægger fordele og trusler og undersøger, om sådanne anlæg skaber ulige udvikling. Teoretisk trækker studiet på legitimitetsteori og interessentteori til at analysere virksomheders narrativer og de berørte aktørers interesser. Metodisk anvendes kvalitativ dokumentanalyse og interessentanalyse, understøttet af en kontekstualisering af sociale, økonomiske og miljømæssige kriterier samt en drøftelse af begrænsninger. Arktis behandles som en potentiel værtsregion, hvor det kolde klima kan reducere kølebehov og muliggøre genbrug af spildvarme, men som samtidig er økologisk sårbar. Uddraget indeholder ikke resultater, men specialet tilstræber en evidensbaseret vurdering af afvejningerne og afklarer, hvor og hvordan AI-datacentre i Arktis kan være på linje med eller i konflikt med helhedsorienterede bæredygtighedsmål.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]
Keywords