Temperature Zoning in High-Performance Residential Architecture
Author
Krieva, Santa
Term
4. term
Education
Publication year
2022
Submitted on
2022-10-10
Pages
94
Abstract
This thesis investigates how flexible temperature zoning can be integrated into high-performance residential design to reconcile occupants’ comfort preferences with low energy use. It is motivated by the documented gap between calculated and measured energy consumption in well-insulated, mechanically ventilated homes and by evidence that residents prefer different temperatures across rooms and may benefit from mild thermal variation. The central question is how Danish homes can be designed with two thermal zones that adapt to unpredictable user needs, and how this “thermal thinking” can be embedded from the earliest design stages. Following a design-based research process (IMRAD), the work moves from theory on thermal comfort and high-performance envelopes to a site-specific case study. Using test geometries, zone and occupancy schedules, and high-performance parameters, it applies computational environmental simulations (e.g., Grasshopper/Ladybug) to examine the comfort and energy implications of zoning strategies. The findings are translated into research-based design criteria and an architectural proposal with plans, sections, façades, and construction principles. While detailed quantitative outcomes are not included in this excerpt, the thesis aims to demonstrate how temperature zoning can improve comfort while helping to narrow the gap between expected and actual energy use.
Dette speciale undersøger, hvordan fleksibel temperaturzonering kan integreres i højtydende boliger for at forene beboernes komfortpræferencer med lavt energiforbrug. Udgangspunktet er den velkendte forskel mellem beregnet og målt energiforbrug i velisolerede, mekanisk ventilerede huse samt forskning, der viser, at beboere foretrækker forskellige temperaturer i forskellige rum og kan have gavn af milde temperaturudsving. Specialets forskningsspørgsmål er, hvordan danske boliger kan projekteres med to termiske zoner, der kan tilpasses uforudsigelige brugerbehov, og hvordan denne “termiske tænkning” kan indarbejdes tidligt i designprocessen. Arbejdet følger en designbaseret forskningsramme (IMRAD) fra teori om termisk komfort og højtydende arkitektur til et stedsspecifikt casestudie. Med testgeometrier, zone- og belægningsplaner samt højtydende parametre anvendes beregningsbaserede miljøsimulationer (fx Grasshopper/Ladybug) til at undersøge komfort- og energimæssige konsekvenser af forskellige zoneringsstrategier. Resultaterne danner grundlag for forskningsbaserede designkriterier og et projektforslag med planer, snit, facader og konstruktionsprincipper. De detaljerede kvantitative resultater fremgår ikke af dette uddrag, men specialet sigter mod at vise, hvordan temperaturzonering kan forbedre komforten og samtidig bidrage til at mindske performance-gabet mellem forventet og faktisk energiforbrug.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]
