Tarantino: an auteur of modern cinema
Authors
Larsen, Frederik Holm ; Nielsen, Jesper Sig
Term
4. term
Education
Publication year
2016
Submitted on
2016-09-12
Pages
121
Abstract
This thesis examines whether Quentin Tarantino can be understood as an auteur of modern cinema. Drawing on foundational auteur theory (François Truffaut, André Bazin, Andrew Sarris), it sets up a framework for assessing the director’s creative signature. The analysis employs Bordwell and Thompson’s neo-formalist methodology, focusing on stylistics and narratology—specifically mise-en-scène, cinematography, sound, and editing, as well as narrative structures such as openings, non-linear storytelling, and historical fiction. The study considers Tarantino’s films from Reservoir Dogs (1992) and Pulp Fiction (1994) through The Hateful Eight (2015), with the latter serving as a case study to test whether previously identified traits persist. The core questions ask whether Tarantino shows consistency in visual style and narrative practice, communicates a distinctive message across his works, and, in light of Politique des Auteurs, can be regarded as a true auteur. This excerpt includes the introduction, theory, and methodology; analytical findings and conclusions appear later in the thesis and are not contained here.
Dette speciale undersøger, om Quentin Tarantino kan forstås som en auteur i moderne film. Med udgangspunkt i auteur-teoriens klassikere (François Truffaut, André Bazin og Andrew Sarris) opstilles en ramme for at vurdere instruktørens kreative signatur. Analysen anvender Bordwell & Thompsons neoformalistiske metode med fokus på stilistik og narratologi—herunder mise-en-scène, fotografering, lyd og klipning samt fortællestrukturer som åbninger, ikke‑lineære forløb og historisk fiktion. Specialet gennemgår Tarantinos værker fra Reservoir Dogs (1992) og Pulp Fiction (1994) til The Hateful Eight (2015), hvor sidstnævnte fungerer som casestudie for at afprøve, om tidligere identificerede træk opretholdes. De centrale spørgsmål er, om Tarantino udviser konsistens i visuel stil og fortælleformer, om han kommunikerer et særligt budskab på tværs af værkerne, og om han på den baggrund kan betegnes som auteur i lyset af Politique des Auteurs. Dette udsnit rummer introduktion, teori og metode; analyseresultater og konklusioner præsenteres senere i afhandlingen og indgår ikke i dette uddrag.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]