Suspension af forældelse efter forældelseslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1 ved rådgiveransvar i entrepriseforhold

Suspension of the limitation period for liability of advisors within construction law

Kvist, Katrine Ræbild ; Kjeldgaard, Kathrine

4. semester

Jura, Kandidat

2023

2023-05-16

73

Specialet undersøger udtrykket “burde viden” ved suspension af forældelsesfristen i sager om rådgiveransvar i entrepriseforhold efter forældelseslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1. Formålet er at klarlægge, hvilke konkrete elementer domstole og voldgiftsretter lægger vægt på ved vurderingen af, om bygherren har mistet retten til at gøre et mangelskrav gældende mod rådgiveren, fordi bygherren burde have kendt kravet. Med udgangspunkt i en retsdogmatisk analyse gennemgås forældelseslovens system, suspensionsreglen og indholdet af “burde viden” på tværs af dansk ret (bl.a. reklamationsregler, culpa og god tro), herunder forholdet mellem objektive og subjektive vurderinger. Analysen viser, at “burde viden” fungerer som en overvejende objektiv målestok, men at konkrete, subjektive forhold ikke kan afskæres. I entrepriseretlig praksis er følgende momenter centrale for, hvornår suspensionen ophører: manglens synlighed, udvikling og alvor; indhentelse og fremlæggelse af sagkyndige erklæringer, der underbygger en mistanke mod rådgiver; bygherrens håndtering af manglen, herunder krav om udbedring over for entreprenøren og entreprenørens efterlevelse, som kan forlænge suspensionen; fremsættelse af direkte krav mod rådgiver, som typisk markerer, at “burde viden” foreligger; samt bygherrens egen fagkundskab og identifikation med egne sagkyndige. Afslutningsvis sammenholdes de teoretiske indsigter med praksis for at opstille retningsgivende kriterier for, hvornår bygherren må anses for at have kendt sit krav mod rådgiveren.

The thesis examines the expression “ought to know” in relation to suspension of the limitation period for professional advisor liability in construction under section 3(2) of the Danish Statute of Limitations. Its purpose is to identify which specific elements courts and arbitration tribunals consider when deciding whether a client has lost the right to enforce a defect claim against an advisor because the client ought to have known of the claim. Using a doctrinal legal analysis, the study reviews the structure of the statute of limitations, the suspension rule, and the meaning of “ought to know” across Danish law (including notice rules, negligence, and good faith), with attention to the balance between objective and subjective assessments. The analysis indicates that “ought to know” sets a primarily objective benchmark, though case-specific subjective factors cannot be excluded. In construction practice, the decisive factors for when suspension ends include: the defect’s visibility, development, and severity; obtaining and presenting expert opinions that substantiate a suspicion regarding advisor liability; the client’s handling of the defect, including demands for contractor repair and the contractor’s compliance, which can prolong suspension; making a direct claim against the advisor, which typically signals that “ought to know” exists; and the client’s own technical expertise and attribution of knowledge from their expert consultants. The thesis consolidates these theoretical and practical insights into guiding criteria for determining when a client must be deemed to have known of a claim against the advisor.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter