Gadeidrættens forenelighed med den danske Idrætsforeningsmodel: Et multi-casestudie omhandlende gadeidrættens værdiers forenelighed med den danske idrætsforeningsmodel ud fra gadeidrættens aktøres synsvinkel

Abstract

I Danmark har der været en lang tradition for at idræt har været organiseret i foreninger. Idrætsforeningerne har en lang tradition daterende helt tilbage til 1861 og tillægges stor værdi i det danske samfund (Jensen, 2006). Foreningsidrætten tilskrives både fra politisk side og idrætsforeningerne selv, en stor del af æren for det demokratiske samfund vi i Danmark lever i og menes at være skolende i fællesskab, frivillighed og demokrati (Gundelach & Torpe, 2004; Østerlund, 2013). Derfor har idrætsforeningerne modtaget stor støtte og i lang tid været den primære måde at dyrke idræt i (Østerlund, 2009; Pilgaard & Rask, 2016). Dette har imidlertid ændret sig. I dag er idrætsforeningerne ikke længere den primære måde at dyrke idræt på i Danmark (Pilgaard & Rask, 2016). Den selvorganiserede idræt har taget over som den primære måde at dyrke idræt på og dette kan skyldes det senmoderne samfund (Giddens, 1991; Østerlund, 2009). Grundet dette skift, er foreningsidrætten begyndt at kigge efter nye måder at udvikle sig på og tilpasse sig det senmoderne samfund. Her er gadeidrætten et af de områder der kigges på i kraft af dens frie selvorganiserede fleksible struktur, der i høj grad kan tilpasses efter individet og det senmoderne samfund (DGI Underground, 2015; Larsen & Jensen, 2017). Der rejser sig dog et spørgsmål ved foreningsidrættens indtog i gadeidrætten, da de to har umiddelbare store forskelle i organiseringsformen og kulturen, om hvorvidt gadeidrættens værdier kan forenes med den danske foreningsidrætsmodel. Derfor undersøges det igennem et multi-casestudie hvorvidt denne forening mellem gadeidrættens værdier og den danske idrætsforeningsmodel er mulig. Dette gøres gennem en fænomenologisk tilgang, hvor der indsamles empiri om gadeidrættens værdier gennem fire semi-strukturerede interviews, med en fra henholdsvis skateboard, street basket, parkour og freestyle fodbold. Den indsamlede empiri analyseres gennem en Interpretative phenomenological analyses (IPA) og organiseres i koder der bruges til at holde op imod hermeneutisk indsamlet empiri omhandlende idrætsforeningernes værdier og herigennem organiseringsmodel. Med afsæt i resultaterne fra de fire gadeidrætter konkluderes det at gadeidrættens værdier; socialt fællesskab, kreativitet, det uforpligtende, det ustrukturerede, gør-det-selv mentalitet, identitet og åbenhed ikke overordnet kan forenes med den danske idrætsforeningsmodel og deres værdier om fællesskab, frivillighed og demokrati. Selvom fællesskab er en værdi ved både gadeidrætten og den danske idrætsforeningsmodel, er der stor forskel da fællesskabet i gadeidrætten skabes gennem en uforpligtende og ustruktureret måde at dyrke idrætten på der fordrer kreativiteten grundet manglen på regler for korrekt udførsel, hvor aktørende alle er aktive sammen uanset niveau. Fællesskabet i den danske idrætsforeningsmodel skabes derimod gennem et forpligtende fællesskab, med strukturerede træninger anført af en fast træner, hvor aktørende hovedsageligt interagere med andre aktører på matchende niveau. Konkurrencens betydning i de to værdisæt er ligeledes af forskellig karakter, hvor i gadeidrætten handler det mere om det at være fælles om en event, hvor i den danske idrætsforeningsmodel, handler det om at vinde. Værdien omkring frivillighed tyder dog på ikke at være langt fra hinanden. Her handler det mere om hvem der er de frivillige, hvor det i gadeidrætten er aktørende selv der er de frivillige og i den danske foreningsmodel er det ofte forældre eller ældre der er frivillige. Sidst er der forskel på de ledende organer i gadeidrætten og den danske idrætsforeningsmodel, da førstnævnte bygger på anciennitet og sidstnævnte bygger på en demokratisk platform. Det konkluderes samtidig at ovenstående først er gældende når aktørende i gadeidrætten opnår et vist færdighedsniveau, hvorfor der også findes foreninger og fast træning i gadeidrætten for begyndere. Der konkluderes dog også at trods den manglende forenelighed i værdier, eksisterer der allerede typer af foreninger i gadeidrætten. Dette skyldes et ønske om at være indendørs i vinterhalvåret og at gadeidrætterne, ved at lave en forening, kan komme til flere midler. Gadeidrætsaktørende føler dog stadig de bibeholder friheden og føler de selv kan styre foreningerne. Undersøgelsen bidrager med forskning i et ellers forskningsfattigt område i idrætten og åbner samtidig op for en diskussion omkring idrætsforeningernes plads i selvorganiseret idræt. sidst ligger undersøgelsen op til yderligere forskning omkring muligheder og begrænsninger i arbejdet med og omkring gadeidrætten. Emneord: gadeidræt, livsstilssport, idrætsforeninger, værdier, selvorganiseret, uforpligtende, ustruktureret.

Denmark have a long tradition for organizing sports in unions. The Danish sport unions dates all the way back to 1861 and is to this day highly valued in the Danish society (Jensen, 2006). The Danish sport unions is ascribed a lot of credit for the democratic society in Denmark and is also ascribed to be educating in community, voluntary work and democracy (Gundelach & Torpe, 2004; Østerlund, 2013). Because of these ascribed values, the Danish sport unions have been given funding by the state and have been the primary way of doing sports in Denmark(Østerlund, 2009; Pilgaard & Rask, 2016). This has now changed. The Danish sport unions is no longer the primary way of doing sports in Denmark (Pilgaard & Rask, 2016). The self-organized way of doing sports have taken the lead as the primary way of doing sports and this might be caused by the rapidly changing world of modernity (Giddens, 1991; Østerlund, 2009). This have forced the sport unions to look after alternative ways to evolve and adapt to this modernity. One of the places sport unions is looking for inspiration is street sports. Street sports has its place in the modernity, because of its flexible structure and its adaptability to the individual person (DGI Underground, 2015; Larsen & Jensen, 2017). There is though one big question that comes into play. Can union sport and street sport be unified without street sport losing its values and essence? This study seeks to answer this question through a multiple-case study. A phenomenological approach is used to gather data on values in four different street sports. The data is collected through semi-structured interviews. One in Skateboard, one in street basket, one in parkour and one in freestyle football. The collected data is analyzed with an Interpretative phenomenological analysis (IPA) and is organized in codes. The codes from street sport values are then compared to hermeneutic collected data on Danish sport unions. Based on the results found in the interviews, it is Concluded that the street sport values; social community, creativity, lack of obligation and structure, a do-it-yourself mentality, identity and lastly openness cannot be unified with the Danish sport unions values; community, voluntary work and democracy. Both sport unions and street sport possess the value about community, but there is a big difference in how this community is created. The community in street sports are created through a lack of obligation and a lack of structure and due to the lack of rules, street sport calls for a lot of creativity. Here everybody is active together regardless of gender, skill level and age. The community in sport unions are created through an obligation to each other and structured training sessions, with a trainer and other players with the same skill level. Street sports also value the community more than competitions whereas sport union does not. One place street sport and sport unions are close to match is the voluntary work. There is a difference though in who does the voluntary work. In street sport it is the players themselves that do the work and in sport unions it is often parents or a much older generation that does the work. There is also a difference in the organization structure in the two. Street sport is led by people with seniority whereas sport unions is built on a democratic platform. Despite the lack of unification, it is also concluded that the street sport values are first obtained when a person reaches a certain skill level. Because of this it is possible to create sport unions with trainers and a fixed time, for beginners. It is also concluded that these unions already exist in street sport. This is due to the need of being indoor in the winter and the need of financial support to evolve street sport. The people doing street sports does however still feel like they have control over the sports regardless of the unions taking their place in street sport. This study contributes with scientific research to a field in sport science characterized by a lack of scientific research. The study also opens up for a discussion about whether sport unions has its place in self-organized sports and last the study encourages to further research within the field of possibilities and limitations in working with street sports. Keywords: Street sport, lifestyle sport, sport union, values, self-organized, without obligation, unstructured.

A master thesis from Aalborg University

Gadeidrættens forenelighed med den danske Idrætsforeningsmodel: Et multi-casestudie omhandlende gadeidrættens værdiers forenelighed med den danske idrætsforeningsmodel ud fra gadeidrættens aktøres synsvinkel

[Street sports compatibility with the danish sportunionsmodel: A multiple-casestudy about street sports compatibility with danish sportunions model, seen from the street sport players point of view]