Stemmens Identitet i Musikterapi: En kvalitativ hermeneutisk transcendental fænomenologisk analyse der udforsker sangstemmens kvalitet som indikator for identitets-tilstande hos en ældre herre med alzheimers sygdom

The identity of Voice in Music Therapy

Saalfeldt, Arndt

4. semester

Musikterapi, Kandidat

2021

2021-07-29

64

Formål: Dette kvalitative enkeltcasestudie undersøger, hvordan ændringer i en klients sangstemme—fx styrke, spænding og resonans—kan hjælpe en musikterapeut med at genkende, hvornår en person med demens er i kontakt med sin oplevede identitet. Studiet udforsker, hvordan musikalske parametre for stemmekvalitet kan indikere en identitetstilstand, og hvordan denne forståelse kan suppleres af Boones logopædiske teorier om stemmens funktioner, især den 'naturlige stemme'. Baggrund: Projektet udspringer af et praktikforløb på et dansk plejehjem, hvor forskeren arbejdede med en mand med Alzheimers, hvis identitetsfølelse ikke tydeligt viste sig i den daglige kontakt. En uoverensstemmelse mellem forskerens første indtryk af klientens stemme og den måde, han præsenterede sig i fælles sang, dannede udgangspunktet for studiet. Metode: Der blev gennemført et idiografisk, deduktivt enkeltcasestudie med AB-design (før/efter) og en fortolkende, fænomenologisk tilgang. Datamaterialet bestod af lydoptagelser, et stemmeanalyse-skema og forskerens egne forståelser af situationerne og blev analyseret hermeneutisk. Boones teorier om den 'naturlige stemme' blev brugt som fortolkningsramme. Resultater: For at kunne konkludere klart blev begreberne 'identitet' og 'identitetstilstand' præciseret. Et mønster viste, at kendt musik aktiverede autobiografisk erindring (reminiscens) og hjalp klienten i kontakt med sin selvoplevede kerneidentitet. Dette blev fulgt af et skift i kropslig kontrol (muskelhukommelse), som direkte påvirkede stemmens kvaliteter. Observation af stemmekvalitet kunne ikke fortælle, hvad klientens kerneidentitet var, men kunne indikere, hvornår han var i kontakt med den. De observerede parametre for stemmekvalitet stemte overens med Boones beskrivelse af den 'naturlige stemme' og understøttede hypotesen om, at stemmekvaliteter kan indikere kontakt med egen identitet. Perspektiv: For musikterapeuter kan opmærksom lytning til stemmekvalitet under sang være en praktisk måde at opdage øjeblikke af selvkontakt hos mennesker med demens.

Aim: This qualitative single-case study examines how changes in a client’s singing voice—such as loudness, tension, and resonance—can help a music therapist recognize moments when a person with dementia is connected to their sense of self. It explores how musical parameters describing voice quality can indicate a state of identity, and how Boone’s speech-language pathology theories about the functions of the voice, especially the 'natural voice', can inform this understanding. Background: The study grew out of a master’s internship in a Danish nursing home, working with a man with Alzheimer’s whose sense of identity was not readily expressed in everyday interactions. A mismatch between the therapist’s initial impression of his voice and how he presented himself through shared singing prompted the inquiry. Method: An idiographic, deductive single-case study with an AB design (baseline and intervention) was conducted using an interpretive, phenomenological approach. Data included audio recordings, a voice analysis chart, and the researcher’s own understandings of key moments, analyzed within a hermeneutic framework. Boone’s theories of the 'natural voice' were used to interpret vocal qualities. Results: To reach a clear conclusion, the study clarified the meanings of 'identity' and 'state of identity'. A pattern emerged in which familiar music activated autobiographical memory (reminiscence), helping the client access his self-perceived core identity. This was followed by a shift in bodily control (muscle memory) that directly affected vocal qualities. Observing voice quality did not reveal what the client’s core identity was, but it did indicate when he was in contact with it. The voice parameters observed aligned with Boone’s description of the 'natural voice', supporting the hypothesis that vocal qualities can signal contact with one’s self-perceived identity. Implication: For music therapists, careful listening to voice quality during singing may be a practical way to notice moments of self-connection in people living with dementia.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Musikterapi ; Demens ; Alzheimers sygdom ; Identitet ; Self ; Stemme ; sang ; assessement

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter