Sparring - "Sådan lidt en måde at headspace headspaceren"; En kvalitativ analyse af hvilken rolle obligatorisk sparring spiller i det faglige virke hos rådgivningsfrivillige
Oversat titel
Mandatory debriefing; A qualitative analysis on how mandatory debriefing plays a role in the professional work of counseling volunteers
Forfatter
Pedersen, Emilie Winde
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-31
Antal sider
58
Resumé
Dette speciale undersøger værdien af obligatorisk debriefing med en sparringspartner i frivillig rådgivning i Danmark med udgangspunkt i Headspace Danmark, der rådgiver unge mellem 12 og 25 år med forskellige udfordringer, ofte relateret til mental trivsel. Hos Headspace er debriefing et fast krav efter hver rådgivningssamtale; i 2023 blev der debriefet efter mere end 19.500 samtaler. Da Headspace finansieres af både private og offentlige midler, er der politisk, økonomisk og social interesse i, om praksissen er effektiv. Her forstås debriefing som en kort, struktureret samtale efter en session, hvor rådgiveren sammen med en sparringspartner (en kollega, der lytter og giver feedback) taler om forløbet, følelser, beslutninger og mulige forbedringer. Specialet bygger på interviews med fire anonyme Headspace-rådgivere og tager teoretisk afsæt i Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber (hvordan mennesker lærer i fællesskaber) og Jack Mezirows begreb om kritisk refleksion (at udfordre egne antagelser for at forbedre praksis). Formålet er at belyse, hvilke elementer i den obligatoriske debriefing der opleves som betydningsfulde, og hvordan de påvirker rådgivernes fremtidige arbejde. Analysen peger på fem centrale elementer, som understøtter udviklingen af Headspaces praksisfællesskab: - Mental debriefing: at tale om følelserne omkring samtalen. - At skabe personlig tilknytning til fællesskabet i rådgivningen. - At dele både personlige og professionelle erfaringer. - At give og modtage anerkendelse for bidrag til praksis. - Løbende læring og fokus på at udvikle rådgivningskompetencer. På trods af overvejende positive beskrivelser fremhæves også udfordringer: en vis tilbageholdenhed med at give varieret kritik samt en mulig overvægt på mental debriefing, som kan hæmme fællesskabets udvikling og svække den kritiske refleksion. Specialet undersøger ikke, hvor udbredt obligatorisk debriefing er uden for Headspace, om det ville have samme betydning i lignende praksisser, eller hvorfor mental debriefing opleves som vigtig på et psykologisk plan.
This thesis examines the value of mandatory debriefing with a sounding-board partner in voluntary counseling in Denmark, focusing on Headspace Denmark, which supports young people aged 12 to 25 with challenges often linked to mental health. At Headspace, debriefing is required after every counseling session; in 2023, staff debriefed more than 19,500 sessions. Because Headspace is funded by both private and public sources, there is political, economic, and social interest in how effective this practice is. Here, debriefing is a short, structured conversation after a session in which a counselor and a sounding-board colleague (a partner who listens and offers feedback) discuss the session, emotions, decisions, and possible improvements. The study is based on interviews with four anonymous Headspace counselors and uses Etienne Wenger’s theory of communities of practice (how people learn together) and Jack Mezirow’s concept of critical reflection (questioning one’s assumptions to improve practice). It explores which parts of the mandatory debrief are seen as important and how they shape counselors’ future work. The analysis identifies five key elements that support the development of the Headspace community of practice: - Mental debriefing: talking about feelings related to the session. - Building a personal connection to the counseling community. - Sharing both personal and professional experiences. - Giving and receiving recognition for contributions to practice. - Ongoing learning and focus on developing counseling skills. Despite generally positive accounts, two shortcomings appear: reluctance to offer diverse criticism and a possible overemphasis on mental debriefing, which may slow community development and hinder critical reflection. The thesis does not examine how common mandatory debriefing is outside Headspace, whether it would play a similar role in comparable settings, or why mental debriefing feels important to counselors at a psychological level.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord