Sorg på skrift: En undersøgelse af samtidens sorglitteratur
Oversat titel
Grief in writing: An examination of contemporary literature with grief as a central theme
Forfatter
Nielsen, Matilde Horsager
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-06-02
Antal sider
75
Resumé
Specialet undersøger, hvordan sorg skildres i dansk samtidslitteratur gennem en analyse af tre værker: Niels Erlings Til min far (2021), Amalie Langballes forsvindingsnumre (2019) og Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017). Udgangspunktet er spørgsmålet om, hvilken rolle kropslighed samt form og sprog spiller i skildringen af sorg, og hvad litteraturen kan bidrage med i den menneskelige, eksistentielle sorgproces. Metodisk kombineres immanent nykritisk nærlæsning af genre, form og sprog med analyser af kropslighed og affekt informeret af Tobias Skiveren, Martin Gregersen og Sara Ahmed samt psykologiske perspektiver hos Svend Brinkmann, Sigmund Freud og Ester Holte Kofod. En komparativ analyse og en postkritisk diskussion inddrager bl.a. Rita Felski, Brinkmann og Langballe. Analysen viser, at værkerne i høj grad fremstiller sorgen som kropsligt erfaret og ofte i en fragmenteret form; form, sprog og kropsbeskrivelser formidler autentiske fortællinger, der muliggør identifikation og empati med jeg-fortællere. De konfronterende, detaljerede skildringer af sygdom og død giver et ufiltreret tabsperspektiv, og de mange ligheder peger på sorgens universalitet. Diskussionen peger på, at sorglitteratur kan støtte sorgprocesser ved at øge forståelsen af fænomenet, gøre sorgen mere acceptabel og lettere at udtrykke samt mindske ensomhed, netop fordi litteraturen rummer et mangfoldigt potentiale og kan tilpasse sig den enkelte læser.
This thesis examines how grief is portrayed in contemporary Danish literature by analyzing three works: Niels Erling’s Til min far (2021), Amalie Langballe’s forsvindingsnumre (2019), and Naja Marie Aidt’s Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017). It asks what roles embodiment, form, and language play in depicting grief, and how literature can contribute to the human, existential grieving process. Methodologically, the study combines immanent, close readings of genre, form, and language with analyses of embodiment and affect informed by Tobias Skiveren, Martin Gregersen, and Sara Ahmed, alongside psychological perspectives from Svend Brinkmann, Sigmund Freud, and Ester Holte Kofod. A comparative analysis and postcritical discussion also draw on Rita Felski, Brinkmann, and Langballe. The analyses indicate that the works present grief as a bodily experience and often in fragmented form; form, language, and bodily descriptions convey authentic narratives that foster identification and empathy with first-person narrators. Confrontational, detailed portrayals of illness and death offer an unfiltered view of loss, and the many similarities suggest grief’s universality. The discussion concludes that literature centered on grief can support grieving by enhancing understanding, making grief more acceptable and easier to articulate, and reducing loneliness, owing to literature’s multifaceted potential and its adaptability to individual readers.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord