Social Dynamics of Eelgrass Transplanting practises - A case study of the eelgrass transplanting in Gamborg Fjord

Abstract

Ålegræs er en nøgleart i de danske farvande. Det er en meget produktiv art, som sammenlignes med regnskov og koralrev, der både optager og lagrer CO2 og næringstoffer, men også fungerer som habitat for adskillige fiskearter. Desuden er ålegræs en indikator for miljøtilstanden af havmiljøer. Der har været nedgang i bestanden af ålegræs og mere end 2/3 af det samlede ålegræsareal er forsvundet fra de danske farevande siden 1900. I de seneste år er der kommet en tilbagekomst af ålegræs grundet tiltag om at mindske udledningerne af næringsstoffer og andre presfaktorer. I de senere år har der været en stigende interesse for at forbedre tilstandene i havet og der er blandt forskere en enighed om at der er behov for aktiv genopretning af ålegræs bede. Denne interesse har ført til en stigning i antallet ålegræsudplantningsprojekter i Danmark – men en gennemgang af den tilgængelige litteratur omkring ålegræs har vist, at der mangler viden om de sociale dynamikker indenfor praksis omkring ålegræsudplantning. Dette speciale har til formål at kortlægge og forstå sociale dynamikker i ålegræsudplantning i Danmark gennem et case studie af ålegræsudplantningen i Gamborg Fjord. De sociale dynamikker forståes i en teoretisk ramme der er opbygget omkring Multi- level-perspektive transition teori. Hvor diskursteori anvendes til at forstå de bredde udfordringer som ålegræsudplantningsprojekter prøver at adressere. Netværk- aktør teori anvendes til at forstå netværket der enten muliggør eller begrænser ålegræsudplantning. Udfordringer og muligheder kan opstå i mødet med samfundets eksisterende strukturer. Dokumentanalyse af casedokumenter og artikler er sammen med interview og observationer, datagrundlaget for at identificere motiver og aktør-netværk. Der er identificeret tre forskellige motiver for ålegræs udplantning; 1. forskning, 2. kompensering for udledning af CO2, and 3. genopretning af økosystem for biodiversitet. Syd Dansk Universitet har nærmest monopol på ålegræsudplantningsprojekter, da de som de eneste har kompetencer, viden og det materialemæssige setup. Deres kapacitet til indgå i projekter kan betragtes som en flaskehals for ålegræsudplantningsprojekter i Danmark, hvorved det forskningsmæssige motive bliver afgørende. Der er desuden store omkostninger forbundet med ålegræsudplantning hvorved der er behov for financering. Financering til genopretningen af økosystem for biodiversitet og forskningsmæssige formål finder sted gennem fonde og statslige forskningsmidler, mens financeringen til ålegræsudplantning som CO2-kompensering er udfordret af projekterne indgår i statens miljøregnskab og ikke hos dem der financere udplantningen. Hvilket kan demotivere kommuner og private aktører fra at investere i ålegræs. For at fremmme ålegræsudplantninger som klimavirkemiddel er der, derfor et behov for at kreditere udplanterne med CO2- optaget fra udplantningen. Ålegræs er omkostningsmæssigt konkurrencedygtig med skovrejsning som klimavirkemiddel og der kan anvendes frivillig arbejdskraft for at yderligere reducere omkostningerne. Der er dog en del flere usikkerheder forbundet med udplantning af ålegræs, som kan påvirke villigheden til at investere i ålegræs som klimavirkemiddel. Disse usikkerheder er en grundlæggende udfordring for ålegræsudplantning, da store dele at de danske farvande er i en tilstand hvor ålegræs ikke kan udplantes eller trives. Der er derfor behov for at miljøtilstandene forbedres og næringsstofudledninger reduceres for at ålegræsudplantning kan blive en realitet i et større omfang.

Eelgrass is a foundation species in Danish waters, but since 1900 more than 2/3 have been lost. In recent years, efforts to restore these ecosystems through eel- grass transplanting have been gaining traction. How- ever, the social dynamics and system around and within eelgrass transplanting remain widely unsur- veyed. This thesis aims to map the social dynam- ics in eelgrass transplanting through a case study of the transplanting in Gamborg Fjord. The so- cial dynamics are understood through a Multi-level- perspective of transition theory. Where Discourse theory is utilised to understand the motives behind the practitioner’s engagement in transplanting eel- grass within the socio-technical landscape. And so- cial and socio-ecological networks form the niche of eelgrass transplanting practices. For eelgrass trans- planting to become an established and viable prac- tice, it has to enter into the system of the socio- technical regime. In entering the regime, challenges and opportunities arise. Eelgrass transplanting is driven by motives of enhanc- ing biodiversity, compensating for carbon emissions and gaining knowledge of the ecosystem dynamics and services. However, poor ecological conditions re- strict eelgrass transplanting, and barriers arise due to high costs, administration of ecosystem services and a need for authorisation. Utilising voluntary labour can reduce costs and increase awareness amongst volun- teers while introducing new variables into the trans- planting practice. Accrediting the ecosystem services to the practitioners can incentives municipalities and organisations to engage in the practice of eelgrass transplanting. There is, however, an underlying need to tackle the poor ecological conditions for eelgrass transplanting to become a success.

A master thesis from Aalborg University

Social Dynamics of Eelgrass Transplanting practises - A case study of the eelgrass transplanting in Gamborg Fjord

[Sociale Dynamikker i Ålegræsudplantningpraksiser - Et casestudie af ålegræsudplantningen i Gamborg Fjord]