Skatteplanlægning - Hvor går grænsen mellem brug og misbrug?
Oversat titel
Tax planning - Where is the boundary between use and abuse?
Forfatter
Nielsen, Louise Würtz
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-12-04
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvor grænsen går mellem legitim skatteplanlægning og misbrug i EU-retten på området for direkte skatter. Med udgangspunkt i den begrænsede harmonisering af direkte skatter og de traktatfæstede frihedsrettigheder analyseres misbrugsbegrebet både i sekundær EU-ret (bl.a. fusionsskattedirektivet, moder-/datterselskabsdirektivet og ATAD) og i den primære EU-ret gennem EU-Domstolens praksis. Afgrænsningen udelukker nationale misbrugsbegreber og forhold til tredjelande og fokuserer på EU-beskyttede situationer. Gennem en retsdogmatisk gennemgang af centrale domme, herunder Leur-Bloem, Kofoed, Cadbury Schweppes, Emsland-Stärke og de såkaldte beneficial owner-sager, belyses kriterier som kunstige arrangementer, realitetsbetragtninger og bevisbyrdens placering, der tilsammen kan tydeliggøre, hvornår EU-retten ikke kan påberåbes på grund af misbrug. Afhandlingen søger at udlede, om der eksisterer et samlet EU-retligt misbrugsprincip, og drøfter, i lyset af de gældende direktiver og navnlig ATAD, behovet for mere vidtgående harmoniseringstiltag for effektivt at imødegå misbrug.
This thesis examines where the boundary lies between legitimate tax planning and abuse under EU law in the field of direct taxation. Starting from the limited harmonization of direct taxes and the EU Treaties’ fundamental freedoms, it analyzes the concept of abuse both in secondary EU law (including the Merger Tax Directive, the Parent-Subsidiary Directive, and ATAD) and in primary EU law through case law of the Court of Justice. The scope excludes national notions of abuse and third-country situations and focuses on scenarios protected by EU law. Through a doctrinal analysis of key judgments—such as Leur-Bloem, Kofoed, Cadbury Schweppes, Emsland-Stärke, and the so-called beneficial owner cases—the thesis highlights criteria like artificial arrangements, substance-over-form assessments, and the allocation of the burden of proof that help determine when EU law protection is denied due to abuse. It seeks to identify whether a coherent EU principle on abuse can be distilled and, in light of existing directives and especially ATAD, discusses the need for further harmonization to combat abuse effectively.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
