Skam i den tidlige udvikling & dens konsekvenser

Henriksen, Sarah Overgaard ; Rieber-Mohn, Charlotte

4. semester

Psykologi, Kandidat

2014

2014-05-28

124

Denne kandidatafhandling undersøger skam som en grundlæggende følelsesmæssig kraft, der organiserer psykologisk liv. Skam forstås som en affekt (en basal følelsestilstand), der er tæt bundet til, hvordan den opleves i øjeblikket. Det centrale teoretiske udgangspunkt er intersubjektivitetsteori, som ser psykens udvikling som forankret i forholdet mellem barn og omsorgsgiver, og som antager, at udvikling udspringer af levede erfaringer, hvor affekter driver motivation og adfærd. Afhandlingen spørger, hvordan skam tidligt i livet påvirker individet, og besvarer dette ved at sammenstille Allan Shores neuroaffektive perspektiv, Gershen Kaufmans affektteori og Andrew Morrisons selvpsykologi. Samlet peger modellerne på, at skam i tidlig barndom kan have en adaptiv funktion: den støtter udviklingen af centralnervesystemet og følelsesreguleringssystemet og virker som en socialiserende bremse på høj aktivering (arousal). Afhandlingen argumenterer samtidig for, at skam kan blive maladaptiv, hvis barnet gentagne gange efterlades alene med skam uden omsorgsgiverens hjælp til at regulere tilstanden. I sådanne forløb kan barnet slutte, at det er værdiløst; skam bliver gradvist central for selvoplevelsen og organiserer fremtidige erfaringer. Sådan kan der opstå en underliggende skamkonstruktion. Afhandlingen beskriver de vanskeligheder, som ureguleret skam kan skabe, og peger på klare paralleller til etablerede psykiatriske diagnoser: narcissistisk personlighedsforstyrrelse, depression og spiseforstyrrelser. På den baggrund konkluderes det, at tidlig ureguleret skam kan have en medierendes rolle i udviklingen af psykisk lidelse. Forfatterne understreger, at disse vanskeligheder er invaliderende, uanset om diagnostiske kriterier er opfyldt. Endelig belyses, hvordan skambaserede vanskeligheder kan skabe specifikke udfordringer i terapi: at nærme sig smertefulde personlige sandheder, at etablere og vedligeholde en tryg terapeutisk relation, og at terapeuten forbliver følelsesmæssigt tilgængelig, selv når klienten stiller store krav ud fra barnlige forventninger. Udfordringerne forstærkes af terapeutens naturlige begrænsninger og af behovet for at afstemme sig til et sårbart nervesystem. Overordnet præsenteres en teoretisk model for, hvordan en underliggende skamkonstruktion kan præge menneskers liv, psykiske lidelser og terapeutisk arbejde.

This thesis examines shame as a basic emotional force that organizes psychological life. Shame is defined as an affect— a primary feeling state—closely tied to how it is experienced in the moment. The central framework is intersubjectivity theory, which holds that the mind develops within the child–caregiver relationship and that development arises from lived experience, with affects motivating behavior. The thesis asks how shame in early life influences the individual and addresses this by synthesizing Allan Schore’s neuroaffective perspective, Gershen Kaufman’s affect theory, and Andrew Morrison’s self-psychology. Taken together, these models suggest that early shame can serve an adaptive function: it supports the maturation of the central nervous system and the emotion regulation system and acts as a socializing brake on high arousal (the body’s level of activation). The thesis also argues that shame can become maladaptive when a child is repeatedly left alone with shame without the caregiver’s help to regulate it. In such circumstances, the child may conclude it is worthless; shame gradually becomes central to the sense of self and organizes future experience, forming an underlying construct of shame. The thesis outlines the difficulties that unregulated shame can create and notes clear parallels with established psychiatric diagnoses: narcissistic personality disorder, depression, and eating disorders. From this, it concludes that early unregulated shame may play a mediating role in the development of psychopathology. The authors emphasize that these difficulties are debilitating regardless of whether diagnostic criteria are met. Finally, the thesis explores how shame-based difficulties can pose specific challenges in therapy: approaching painful personal truths, building and sustaining a secure therapeutic relationship, and the therapist remaining emotionally available when the client, driven by childlike expectations, places extensive demands. These challenges are heightened by the therapist’s human limits and the need to attune to a vulnerable nervous system. Overall, the thesis presents a theoretical model of how an underlying construct of shame shapes human life, mental disorders, and therapeutic work.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Skam

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter