Skadelidtes direkte krav mod sikrede skadevolders ansvarsforsikring
Oversat titel
The injured party's direct claim towards the tortfeasor's liability insurer
Forfatter
Vad, Frederik Jensen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Resumé
Specialet klarlægger den danske retstilstand for skadelidtes adgang til at rette et direkte krav mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab efter forsikringsaftalelovens § 95. Indledningsvis redegøres for ansvarsforsikringens formål, begrebet direkte krav og tilknyttede fordele og ulemper. Afhandlingen anvender en retsdogmatisk metode med fokus på forsikringsaftaleloven af 1930 og revisionen i 2003 samt forarbejder, formål, præceptivitet og anvendelsesområde for § 95, stk. 1 og 2. Gennem en gennemgang af relevant retspraksis identificeres betingelserne for, hvornår skadelidte kan rejse et direkte krav, og det vises, at der i sjældne tilfælde er adgang til direkte krav, selv om de formelle betingelser ikke er opfyldt, når dette bedst realiserer bestemmelsens formål. Specialet belyser endvidere, at skadelidtes krav er afledt af skadevolders rettigheder og dermed begrænset af forsikringsaftalen, hvilket giver forsikringsselskabet mulighed for at gøre indsigelser gældende efter både erstatnings- og forsikringsretten, f.eks. om selvrisiko og forældelse. Afgrænsningen omfatter navnlig frivillige ansvarsforsikringer, mens særlige regler for lovpligtige ordninger og visse konkursretlige spørgsmål kun berøres perifert. Afslutningsvis diskuteres, om den gældende regulering af direkte krav er hensigtsmæssig, med en afvejning af hensynet til både skadelidte og skadevolder.
The thesis clarifies the Danish legal position on an injured party’s ability to bring a direct claim against the tortfeasor’s liability insurer under section 95 of the Danish Insurance Contracts Act. It first explains the purpose of liability insurance, the concept of direct claims, and their advantages and disadvantages. Using a doctrinal legal method, the study examines the 1930 Act and its 2003 revision, legislative history, purpose, mandatory nature and scope of section 95(1) and (2), and analyzes case law to identify the conditions under which direct claims are allowed. The analysis shows that, in rare instances, direct claims have been accepted even when formal requirements were not met, to fulfill the provision’s underlying purpose. The thesis also shows that the injured party’s rights are derived from the tortfeasor and limited by the insurance contract, enabling the insurer to raise defenses from tort and insurance law, such as deductibles and limitation. The focus is on voluntary liability insurance; special rules for compulsory schemes and certain insolvency issues are only addressed peripherally. Finally, the thesis assesses whether the current framework for direct claims is appropriate, weighing the positions of both the injured party and the tortfeasor.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]