SILENCE: Capturing the feeling of inner quietude
Author
Røgild-Müller, Laura
Term
4. term
Education
Publication year
2020
Submitted on
2020-09-25
Pages
40
Abstract
Stilhed er ikke tomhed, men en vigtig del af, hvordan mennesker sanser, forstår og skaber mening. Denne afhandling skelner mellem øjeblikke af stilhed og tavshed i kontekst. Øjeblikke af stilhed er indre, tidløse oplevelser, som ofte føles ensomme eller spirituelle og kan opstå ufrivilligt. Tavshed i kontekst er derimod sociale og tidsligt forankrede erfaringer. Begge former kan være stærkt meningsbærende. Det viser blandt andet Gestalt-princippet (at helheden er mere end summen af delene) og idéen om zero signifiers fra semiotik (tegn, der markerer fravær): Det, der mangler, kan forme forståelsen mere end det, der siges direkte. Æstetiske erfaringer kan udløse sådanne øjeblikke af stilhed som poetiske øjeblikke, blandt andet gennem Einfühlung (indføling), hvor man føler ind i og gennem en anden person, et objekt eller en del af sit eget dialogiske selv. Det dialogiske selv rummer mange jeg-positioner i en løbende polyfon samtale og vurdering, en dialektisk proces, der udfolder sig over tid. Stilhed og poetiske øjeblikke er ofte meget brede, før-sproglige følelsesfelter: De leves i nuet i en uigenkaldelig tid, men kan samtidig føles uden for den almindelige tidsfølge, i erfaringens dybde og højde. Afhandlingen undersøger fænomenet stilhed for at udvide den faglige forståelse af dette centrale, men stadig uklart beskrevne, menneskelige anliggende. Den rummer en analyse af et afsnit fra Lev Vygotskys personlige notesbog (tilgængelig via oversættelse af Ekaterina Zavershneva og René van der Veer) samt en diskussion af, hvordan samfundet kan fremme eller hæmme stilhed og poetiske øjeblikke – alt sammen for at understrege stilhedens uadskillelige rolle i menneskers meningsskabelse.
Silence is not empty, but a vital part of how people perceive, understand, and make meaning. This thesis distinguishes between moments of silence and contextual silences. Moments of silence are inner, timeless experiences that often feel solitary or spiritual and may arise involuntarily. Contextual silences are social experiences that unfold in time. Both can carry powerful meaning. This is supported by Gestalt thinking (the whole is more than the sum of its parts) and by the idea of zero signifiers in semiotics (signs that mark an absence): what is missing can shape understanding more than what is stated explicitly. Aesthetic experiences can trigger such moments as poetic instants, through Einfühlung (feeling into), where one feels into and through another person, an object, or a part of one’s own dialogical self. The dialogical self is a polyphony of I-positions in ongoing inner conversation and evaluation, a dialectical process that unfolds over time. Silence and poetic instants are often very broad, pre-verbal feeling fields: they are lived in the present, in irreversible time, yet can also feel outside ordinary chronological flow, in the depth and height of experience. This thesis investigates silence to expand scholarly understanding of a central yet still unclear human phenomenon. It includes an analysis of a passage from Lev Vygotsky’s personal notebook (available through the translation by Ekaterina Zavershneva and René van der Veer) and a discussion of how society can foster or hinder silence and poetic instants—together underlining silence’s inseparable role in human meaning-making.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents