Signaling and Risk-Based Auditing: An Explanatory Sequential Study of Audit Fees and Client Signals in EU Listed Firms
Translated title
Signalering og risikobaseret revision: Et forklarende sekventielt studie af revisionshonorarer og kundesignaler i EU-børsnoterede virksomheder
Author
Holm, Lasse Skjærbæk
Term
4. term
Education
Publication year
2026
Submitted on
2026-06-01
Abstract
This thesis asks two questions: (1) To what extent are audit fees for EU‑listed companies linked to climate‑related factors, and (2) how do auditors perceive the ways client signals influence fee setting? The study uses an explanatory, sequential mixed‑methods design—first a statistical analysis, then an interview to interpret the mechanisms behind the numbers. The first stage applies multiple regression to a cross‑sectional sample of 92 EU companies that fall under the CSRD in fiscal year 2024 (the CSRD is the EU’s new Corporate Sustainability Reporting Directive). The base model explains about 70% of the differences in audit fees (R2=0.703). Only company size and the use of a Big Four audit firm (the four largest global audit networks) show statistically significant relationships with fees. None of the climate‑related variables reach conventional significance thresholds. The governance coefficient is negative but not significant, so the expected fee‑reducing effect of strong climate governance is not supported in this sample. To interpret the quantitative results, a semi‑structured interview was conducted with a certified auditor from EY (a Big Four firm). The auditor reported that emissions data are often downweighted in practice because measurement methods are still immature and less reliable than traditional financial information. Climate‑linked executive compensation can paradoxically increase audit risk by creating incentives to manage reported KPIs. The most credible signal a client can send is not a formal governance structure but behavioral transparency and a genuine willingness to provide complete information. In short, auditors place substantial weight on clients’ actual behavior as a signal of risk and cooperation. Overall, given the sample’s limitations, the study finds no clear statistical link between climate factors and audit fees. The qualitative insights suggest that data maturity, offsetting effects within governance mechanisms, and the predominance of behavioral over structural signals help explain why climate variables are not significant in the quantitative analysis. Future research should employ more refined measures of climate factors, a more balanced and larger sample, and, where possible, longitudinal designs to capture the maturation of sustainability reporting over time.
Denne afhandling undersøger to spørgsmål: (1) i hvilket omfang hænger revisionshonorarer for børsnoterede EU-virksomheder sammen med klimarelaterede forhold, og (2) hvordan opfatter revisorer de måder, hvorpå kunders signaler påvirker fastsættelsen af honorarer? Undersøgelsen følger et forklarende, sekventielt mixed-methods-design, dvs. først en statistisk analyse og derefter en interviewdel for at forstå mekanismerne bag tallene. Først gennemføres en multipel regressionsanalyse på tværs af 92 EU-virksomheder, der er omfattet af CSRD i regnskabsåret 2024 (CSRD er EU’s nye regler for bæredygtighedsrapportering). Basismodellen kan forklare ca. 70 % af forskellene i revisionshonorarer (R2=0,703). Kun virksomhedsstørrelse og brug af et Big Four-revisionsfirma (de fire største internationale revisionsnetværk) viser en statistisk sikker sammenhæng med honorarer. Ingen af de klimarelaterede variable når konventionelle signifikansniveauer. Koefficienten for klimastyring (governance) er negativ, men ikke signifikant, så den forventede gebyrreducerende effekt af stærk klimastyring kan ikke påvises i denne stikprøve. For at sætte tallene i perspektiv gennemføres et semistruktureret interview med en statsautoriseret revisor fra EY (et Big Four-firma). Revisoren vurderer, at udledningsdata i praksis ofte tillægges mindre vægt, fordi målemetoderne endnu er umodne og mindre pålidelige end traditionelle finansielle oplysninger. Klimarelateret ledelsesaflønning kan paradoksalt nok øge revisionsrisikoen, fordi den kan skabe incitament til at påvirke rapporterede nøgletal. Det mest troværdige signal, en kunde kan sende, er ifølge revisoren ikke en formel styringsstruktur, men adfærdsmæssig gennemsigtighed og en reel vilje til at give fuldstændige oplysninger. Med andre ord lægger revisorer stor vægt på kundens faktiske adfærd som signal om risiko og samarbejdsvillighed. Samlet set finder afhandlingen, givet stikprøvens begrænsninger, ingen klar statistisk sammenhæng mellem klimarelaterede faktorer og revisionshonorarer. De kvalitative indsigter peger på, at datamodenhed, modsatrettede effekter i styringsmekanismer og vægten af adfærdssignaler frem for strukturelle signaler kan være med til at forklare, hvorfor klimavariable ikke er signifikante i den kvantitative analyse. Fremtidig forskning kan styrkes med mere fintmaskede mål for klimafaktorer, en mere afbalanceret og større stikprøve samt longitudinelle design, der kan indfange modningen af bæredygtighedsrapportering over tid.
[This abstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords